Mød dine medmennesker
skªbnefortªllinger_10.jpg
Første runde af Lydspor bød blandt andet på Viktors fortælling om at droppe ud af universitetet for at satse på musikken, kunsten og det mere frie liv. Foto: Flemming Schiller
skæbner I december var Lydspor årsag til både smil og tårer, da 11 meget personlige fortællinger foldede sig ud på Ballerup Bibliotek. Nu kommer Lydspor 2.

Under overskriften ’Gribende minutter på biblioteket’ bragte vi i julen en reportage fra et nyt og meget spændende koncept kaldet Lydspor.

I artiklen kunne man læse om, hvordan en forskellige mennesker fra lokalområdet fortalte historier om deres eget liv, så hårene rejste sig på armene af tilhørerne. Læs artiklen her: Gribende minutter på biblioteket

Journalist Dorthe Oxgren skrev om arrangementet:

»Kan man på fem minutter få et indblik i et menneskes sorteste perioder og blive grebet af deres fortælling? Ja, lyder svaret, efter Ballerup Musikskole i onsdags inviterede indenfor til arrangementet ’Lydsporet’ – en aften med personlige fortællinger tilsat musik i caféen på Ballerup Bibliotek… På blot fem minutter vendte de 11 hovedpersoner vrangen ud på sig selv og berettede om skam og skyld, om drømme og om at rejse sig efter at have fået en lussing af livet.«

Fortællingerne handlede om alt lige fra stofmisbrug, utroskab og mobning til at turde følge sine drømme stik imod fornuften, forældrenes og samfundets stemme.

En ny omgang Lydspor

Det var en aften, der bragte deltagerne lidt tættere på hinanden og gav stof til eftertanke. For hvem er vi egentlig? Hvad gemmer sig bag facaden på ham eller hende, du går forbi på gaden eller står ved siden af på stationen, i bussen eller i køen i supermarkedet?

Det kan du blive lidt klogere på, når Ballerup Musik- og Kulturskole gentager successen og inviterer til ’Lydspor 2’ på Ballerup Bibliotek onsdag den 21. marts klokken 19-21.

Det bliver ligesom første gang en aften, hvor man kommer helt tæt på andre menneskers indre – og finder ud af, hvor meget vi har til fælles.

Historierne er akkompagneret af Williams stemningsmættede improvisationer på guitar.

Det er planen, at Lydspor forsætter foråret ud med ét arrangement om måneden i marts, april og maj. Det er gratis – og alle er velkomne.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *