Det skal være den rigtige kandidat
char.jpg
kandidat Charlotte Holtermann vil ikke sætte sig selv i centrum som den kommende spidskandidat i stedet for Mette Frederiksen. Det handler om at finde den rigtige.

En af de personer, som mange af brugerne på facebook har budt på som kommende lokal folketingskandidat i stedet for Mette Frederiksen, er den nuværende formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Charlotte Holtermann.

Hun er meget smigret over interessen for hendes person, men fastholder, at det først og fremmest handler om at finde den rigtige lokale kandidat.

»Jeg er både smigret og ydmyg overfor, at så mange peger på mig som en mulig kandidat. Jeg har en kreds i forvejen og desuden en masse ting i gang som formand for Kultur- og Fritidsudvalget, så hvis jeg blive spurgt, vil jeg tænke over det. Det er ikke vigtigt for mig, at det er en lokal kandidat, der er forankret i det lokale i både Glostrup og Ballerup, så det kunne sagtens være en udefra. Det handler først og fremmest om, at det er en klassisk socialdemokrat med noget på hjerte, så skal vi nok bakke op om ham eller hende,« siger Charlotte Holtermann.

Hun mener, at Ballerup-kredsen er en så stærk kreds, at man kan få et ret godt valg, hvis man ellers kan brænde igennem.

»Kandidaten skal kunne vise flaget og være folkelig. Vedkommende skal op imod en kandidat som Mathias Tesfaye, som jeg gerne så her i Ballerup-kredsen. Men han står nok så solidt i Brøndby, at det næppe bliver aktuelt. Men altså en kandidat, som kan brænde igennem og som slår på nogle af de klassiske socialdemokratiske dyder. Det er vigtigere for mig end, om det er mig,« siger Charlotte Holtermann.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *