Internationale gymnastikmedaljer
gymnaster-copy-3.jpg
Medaljevinderne fra Ballerup GF. Fra venstre: Marie Mejnholt-Jakobsen, Isabella Schultz, Alma Sofie Pedersen og Ida Tian. Foto: Privatfoto
gymnastik Påsken stod i gymnastikkens tegn, da seks rytmisk sportsgymnaster fra Ballerup GF sammen med deres trænere deltog i træningslejr samt 2. Friendship Cup 2018 i Holland.

Undervisningen blev ledsaget af to polske trænere, en hollænder samt Danmarks landstræner Alua Bekturova, der stammer fra Kazakhstan og er bosiddende i Holland. Det var en intensiv træning, der lagde vægt på grundtræning, korrekt udførelse af balancer, pivot, spring over gulv samt redskabsteknik med tov, tøndebånd, bold, køller og vimpel.

Ti nationer deltog i konkurrencen og dommerteamet repræsenterede alle lande. Gymnasterne konkurrerede i årgange og de seks piger fra Ballerup klarede sig rigtig flot.

I årgang 2003 sikrede Isabella Schultz sig en flot førsteplads. Det samme gjorde Alma Sofie Pedersen i sin årgang, 2004, hvor hun havde følgeskab af Marie Mejnholt-Jakobsen og Ida Tian, der begge kom på tredjepladsen i Årgangene 2007 og 2008 blev det til to ottendepladser til henholdsvis Lucca Schmidt og Maria Grosser.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *