Ny formand for Radikale Venstre
Sanne-Fandrup-copy.jpg
Sanne Fandrup Foto: arkivfoto
politik 51-årige Sanne Fandrup overtager posten som formand for Radikale Venstre i Ballerup.

Det Radikale Venstre i Ballerup har valgt ny formand. Efter to år på posten har Lene Knüppel Andersen valgt at drosle lidt ned og give stafetten videre til Sanne Fandrup, som mange her i Ballerup allerede kender, da hun var spidskandidat ved forrige kommunalvalg.

Sanne Fandrup er 51 år og opvokset i Skovlunde, men bor nu i Ballerup. Hun har været medlem af Radikale Venstre i otte år og stillet op til komunalvalg både i 2013 og 2017.

Sanne har siddet i bestyrelsen i Radikale Venstre Ballerup ad to omgange – først fra 2014 til 2015 og igen fra 2017, afbrudt af en periode, hvor hun var alvorligt syg.

Internt i partiet har hun blandt andet været engageret i at udvikle politik vedrørende Rigsfællesskabets fremtid – et område som var nærliggende, da Sanne har boet tre år i Nuuk, og i øvrigt seks år i Småland i Sverige inden da.

Professionelt er Sanne Fandrup ansat som udviklingskonsulent i Region Sjælland, og i sit fritid er hun blandt andet aktiv i Skovlunde Nyttehaveforening og Venligboerne. Derudover nyder hun sit lokalpolitiske arbejde i partiet.

»Vi kommer fortsat til at være et lokalt parti, som prioriterer børn og unge, uddannelse og en levende byudvikling højt,« siger den nye formand og fortsætter:

»Internt kommer vi til at øge fokus på de nye medlemmer og en levende lokalforening, som det er sjovt at være en del af«.

Den tidligere formand, Lene Knüppel Andersen, er fortsat aktiv i Radikale Venstre Ballerup – blot uden formands-
kasketten på.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *