Svar om cykelstien
Debat Kære Poul E. Pedersen. Ballerup Kommune antog i sin tid, ligesom du, at én sti måtte være nok på denne strækning.

Engagerede borgere i Buekvarteret gjorde os imidlertid med al ønskelig tydelighed opmærksomme på, at der var flere nuancer i sagen.

Det forholder sig sådan, at mindre skolebørn, der skal fra Buekvarteret til Hedegårdsskolen, bruger denne sti både til og fra skole, altså at de kører begge veje.

Stien har status af fortov, hvilket tillader børn op til syv år, at cykle. Vi valgte på den baggrund at benytte de overflødige kørebaner på Hold-an Vej til Supercykelsti, så vi får skilt de hurtigste cyklister fra, så de ikke skaber utryghed på stien langs boligerne.

Resultatet er altså sket med baggrund i et intenst og frugtbart samarbejde med borgere i lokalområdet.

Til slut kan jeg oplyse om, at bommene har stået åbne, så vinterberedskabet kunne komme rundt for at salte og skovle sne. Da vinteren nu forhåbentlig er omme, vil vi lukke bommene igen.



1 kommentar om “Svar om cykelstien”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Jeps.
    Jeg husker også den snak om hvad børn i buekvarteret skulle gøre når cyklede til skole og ikke længere kunne bruge den oprindelige cykelsti/fortov.

    Og dengang blev der sagt at man naturligvis så kunne køre op ad Vårbuen og forbi legpladsen for at nå op til skolen m.m.
    Samtidigt blev der oplyst at fortovet nu var blevet ca. 45 cm. smallere hvilket forøgede påkørsel af gående.

    Derefter hørte var den debat slut og jeg, der bor ud til fortovet gik nu ud fra dette kun var et forov, bredden taget i betragtning.

    I årets løb har jeg samtid konstateret at flokkevis af voksne cyklister kører troligt frem og tilbage på fortov/cykelstien med ikke helt ringe fart, mange snakkende ved siden af hinanden hvorved der ikke er plads til gående.

    Alt i alt har kommunen forøget risikoen for sammenstød ved denne nye smallere, asfalterede fortov/cykelsti.
    Jeg og andre må herefter konstatere at hele dette projekt er kørt godt og grundig af sporet med så det basker.

    Bommende nederst ved Vestbuen blev i sin tid opsat for at cyklister der alligevel benyttede fortovet som cykelsti, med den fart de kørte med, ikke skulle drøne ud på Vestbuen til fare for dem selv og andre, men var tvunget til at stoppe.
    Jeg høre jer nu sige at Kommunen med de åbne bomme om vinteren, prioritere vinterberedskabet højere end cyklisternes liv og levned. ??

    Men tillykke til Ballerup Kommune.
    Der før alle andre kommuner, har placeret to cyklestier ved siden af hinanden: En til børn og den anden til voksne. ??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *