Ulovlig droneflyvning i bymidten
Debat I forrige udgave af Ballerup Bladet kunne man læse at foreningen Coding Pirates havde vundet en andenplads i Borgermillionen 2018’s afstemningen for Ballerup Syd.

Deres projektidé går ud på at lave en fysisk samt digital udgave af Ballerup i 3D. Data til modellen skal efter planen anskaffes ved hjælp af videooptagelser fra droner.

Desværre lader det til, at hverken kommunen eller foreningen har undersøgt, hvorvidt dette kan lade sig gøre i praksis. Udover dronecertifikat og ansvarsforsikring er dernemlig regler der beskriver, at droneflyvning ikke må fortages tættere end 150 meter fra bymæssig bebyggelse samt trafikeret vej.

Derudover vil det give bedst mening at indkøbt hardware, så som VR-briller gives til MakerSpace. På den måde kan foreningen, der i forvejen benytter sig af bibliotekets lokaler, 3d-printer med mere, benytte sig af udstyret, samtidig med at resten af kommunens borgere også kan få gavn af det efterfølgende.



2 kommentarer om “Ulovlig droneflyvning i bymidten”

  1. Frank Weinberger siger:

    Hej Adam
    Undertegnede har meddelt projektet at vi gerne vil hjælpe med optagelserne med Drone. vi har 2 uddannet dronepiloter med lovpligtigt certifikat, og vi kender alt til reglerne. Ifølge de nye regler der er trådt i kraft, må vi med vores certifikat gerne overflyve hele Ballerup Centrum. Og vi har helt styr på de tilladelser der skal hentes for at lave disse flyvninger. Angående trafikeret vej gælder reglen at vi ikke må overflyve veje med en hastighed på mere end 70 km/t.

  2. Adam N. siger:

    Det er forkert at et dronebevis alene giver tilladelse til at flyve i bymæssig bebyggelse. I byen er det kun tilladt at bruge droner til erhvervsmæssige formål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *