Igen nederlag til LSF
Fodbold Det kørte ikke for LSF i lørdags, da FA2000 var på besøg på Sydbank Arena.

Selvom holdet havde aftalt, at de skulle lægge pres på FA2000 i de første 10. minutter, så kom de stort set ikke over midten i den periode – og så går ting jo galt. Et hjørnespark til FA2000, bolden indover – og sørme om der ikke stod en spiller helt fri, og så stod det 1-0 efter 14. minutter.

Nu blev drengene vækket og i det 22. minut havde Emil Scott og Kristian Larsen nogle gode kombinationer, men FA2000’s målmand reddede.

Det var som om, LSF’erne nu havde initiativet, og da Emil Kjærsgaard efter 35. minutter skulle tage et frispark lige udenfor feltet, så var muligheden der. Et fantastisk flot spark højt oppe i det ene hjørne, men hvordan kampens spiller – FA2000’s fantastiske målmand – fik den reddet står hen i det uvisse.

Efterfølgende havde LSF to store chancer, men også dem tog han sig på mirakuløs vis af.
2. halvleg blev ikke så ”sjov” som første. Vi skulle helt hen til det 64. minut, før måltavlen ændrede sig. FA2000 havde et rigtig fint opspil og en af deres spiller fik bolden udenfor feltet og trak ind i banen og hamrede bolden utageligt helt oppe i krydset – klassemål og 2-0 til gæsterne.

FA2000 stod kompakt uden rigtigt at grave sig ned og da LSF havde en af de dage, hvor intet rigtigt lykkedes så var det velfortjent, at FA2000 vandt kampen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *