BMS-drengene vandt også DM-guld
Basket-BMS-1.jpg
Gulddrengene fra BMS Basket efter DM-sejren over Hadsten i weekenden. Foto: privatfoto
Basketball I en propfyldt Rosenlundhal leverede BMS u-14 drenge flot spil, som gav holdet DM-guld i kampen mod Hadsten. Alle 12 var klar til at spille sæsonens sidste kamp, og de gav alt hvad de havde.

Modstanderne Hadsten, var ikke helet så klar, og det blev udnyttet. BMS fik en flyvende start, og første periode blev vundet 27-12. Anden periode blev mere lige, og BMS gik til halvleg med en føring på 17 point. Føringen fik dog ikke det lokale hold til at slappe af. De kom ud til anden halvleg med endnu mere energi og power og kampen endte 106-64. Holdet havde revanche til gode fra Scania Cup, og det må man sige, at de tog til sig.

Dermed har BMS-holdet vundet the double i år, mesterskabet og pokalen.
U-16 herrerne fik sølv efter nederlag til AGF, som var bedre på dagen.

I denne uge er det så u-17 herrerne og damer samt u-19 herrerne, som skal spille om DM.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *