Danmarksmester i rytmisk sportsgymnastik
gymnastik-dm-copy.jpg
Danmarksmester Isabella Schultz hyldes af sine klubkammerater. Fra venstre: Marie Mejnholt-Jakobsen, Alma Sofie Pedersen og Amalie Bojsen. Foto: privatfoto
Gymnastik Første del af de danske mesterskaber i rytmisk sportsgymnastik for individuelle blev afholdt den 5.-6. maj i Taastrup Idræts Center.

Ballerup GF deltog med tre gymnaster i rekrutrækken samt fire junior gymnaster. I rekrutrækken (11-12 år) placerede Lucca Schmidt sig på en 11. plads, Sara Skjoldborg blev nummer 15 og debutanten Ajla Tairi blev nummer 18.

Hos juniorerne var der lagt op til en meget tæt og spændende mangekamp, så det galt om at holde fokus gennem alle sine serier med henholdsvis tøndebånd, bold, køller og vimpel, for til sidst at kunne betræde sejrsskamlen.

Med energi, stor udstråling og en fantastisk krops- og redskabsteknik formåede 14-årige Isabella Schultz at genvinde sit mesterskab fra sidste år.

Med en fjerdeplads kom Alma Sofie Pedersen, Marie Mejnholt-Jakobsen kom på en flot femteplads og Amalie Bojsen på en niendeplads.

Mangekampen var ligeledes kvalifikation til seniorernes disciplinfinaler. Isabella kvalificerede sig til finalen med tøndebånd, bold og køller og Alma Sofie med sin boldserie.

Disciplinfinaler samt DM for minipiger afholdes på søndag den 13. maj klokken 11 i Taastrup Idræts Center.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *