Politi uge 18
Politiets-stopskilt_foto_Rigspolitiet.jpg
Genrefoto Foto: Politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Bilist i problemer

Mandag den 30. april klokken 11.25 blev en 36-årig mand fra Brøndby sigtet for ikke at have sele på og for kørsel i frakendelsestiden, da en patrulje standsede ham på Frederikssundsmotorvejen nær Ballerup. Manden erkendte begge forhold.

 

Indbrud i villa i Ballerup

Tirsdag den 1. maj ved midnat anmeldte en 52-årig kvinde fra Ballerup, at hun havde haft indbrud i sin villa på Østervej, hvorfor en patrulje kørte til adressen for at foretage en undersøgelse af gerningsstedet og sikre eventuelle spor til sagens videre efterforskning

 

Kørte uden kørekort

Onsdag den 2. maj klokken 00.10 erkendte en 33-årig mand fra Ballerup, at han tidligere var blevet frakendt sin førerret, da en patrulje standsede ham på Vestbuen i Ballerup. Han blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Villaindbrud i Skovlunde

Onsdag den 2. maj anmeldte en 54-årig mand fra Skovlunde, at han mellem klokken 18.30 og 23.50 havde haft indbrud i sin villa på Lindeengen. En patrulje blev sendt til adressen for at foretage en undersøgelse af gerningsstedet og søge efter eventuelle spor.

 

Biljagt i Skovlunde

Torsdag den 3. maj klokken 19.11 jagtede en patrulje kortvarigt en personbil på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde. Bilen blev standset, og føreren, en 23-årig mand fra Skovlunde, blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, ligesom han blev sigtet for at være i besiddelse af hash. På grund af flere tidligere lignende sigtelser om kørsel i frakendelsestiden blev mandens bil beslaglagt. Manden erkendte.

 

Påsat brand i Herlev

Torsdag den 3. maj klokken 01.21 blev en patrulje sendt til Melissehaven i Herlev, efter vagtcentralen havde modtaget en anmeldelse om, at der var brand i en opgang. Brandvæsnet var i gang med slukningsarbejdet, da politiet ankom til stedet og gik i gang med at undersøge området. Branden efterforskes som påsat.

To personer blev set forlade opgangen omkring gerningstidspunktet og de eftersøges nu.
A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 15-25 år og almindelig af bygning. Han var iført mørke bukser, en sort hættetrøje og halsedisse.
B: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 15-25 år og almindelig af bygning. Han var iført mørke joggingbukser, en sort hættetrøje og en halsedisse.

 

Villaindbrud i Ballerup
Lørdag den 5. maj klokken 03.06 kørte en patrulje til Dalvænget i Ballerup, efter det blev anmeldt, at der havde været indbrud i en villa. Patruljen undersøgte gerningsstedet med henblik på at sikre spor til sagens videre efterforskning.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *