Unge skaktalenter stjal billedet
skak-copy.jpg
Top 5 i skakturneringen. Fra venstre: Henrik Danielsen, Jonas Bjerre, Jesper Thybo, Martin Haubro og Filip Boe Olsen. Foto: Privatfoto
skak 65 deltagere fra ni nationer, heraf seks skakstormestre fra Norge, Sverige, Island, Bulgarien og Danmark, havde fundet vej til BMS Skak’s traditionsrige internationale skakturnering ’Copenhagen Chess Challenge’.

65 deltagere fra ni nationer, heraf seks skakstormestre fra Norge, Sverige, Island, Bulgarien og Danmark, havde fundet vej til BMS Skak’s traditionsrige internationale skakturnering ’Copenhagen Chess Challenge’. Men stormestrene måtte se sig slået af de stærke unge, danske talenter, som satte sig effektivt på top-3-placeringerne, heriblandt BMS Skaks Martin Haubro.

Vinder af turneringen blev 18-årige Jesper Thybo, som er europamester for 18-årige og som scorede hele 7½ point af 9 mulige med sit aktive gevinstsøgende spil. 14-årige Jonas Bjerre, som også er europamester i sin aldersgruppe, fik en lige så sikker andenplads med 7 point, og 23-årige Martin Haubro fra BMS Skak fulgte lige efter på tredjepladsen med 6½ point. For Martin Haubro gav turneringen en ekstra præmie idet han, som bedst placerede spiller fra det københavnske skakforbund KSU, kvalificerede sig til finalen om københavnsmesterskabet 2018, som spilles til efteråret.

Det var 14. gang at BMS Skak arrangerede sin internationale turnering, og alle partier fra turneringen blev transmitteret »live« på Internettet, hvor mange hundrede tilskuere fra ind- og udlandet fulgte toppartierne, mens de blev spillet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *