Flotte placeringer til basketholdene
BMS-gp-u14-piger-copy.jpg
BMS’s U14 piger kom på en flot andenplads i GP Turneringen, hvor også drengene kom langt Foto: privatfoto
Basketball I den forgangne weekend var BMS Herlev værter for slutspillet i GP Turneringen - GP står for grandprix og er for spillere, som ikke deltager i mesterrækken. BMS Herlev havde selv to hold med: U14 piger og U14 drenge.

U14 pigerne spillede et super godt stævne og nåede hele vejen til finalen. Her var der desværre ikke meget energi tilbage, og de måtte se sig slået af Solrød. Men det blev da til en super flot andenplads og sølv til basketpigerne.

U14 drengene leverede også rigtig flot spil og nåede hele vejen til semifinalen, hvor de desværre tabte med to point efter forlænget spilletid. Så ingen metaller her – men tæt på og godt kæmpet af drengene.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *