Freddy blev fejret efter 45 aktive løbeår
Trim-2-copy.jpg
Rigtig mange Trimmere havde lagt vejen forbi i det gode vejr for at fejre Freddy Rasmussen (tv. for borgmesteren), der ’’går på pension’’ efter 45 aktive år i Trim Ballerup. Foto: privatfoto
Løb I det meget flotte forårsvejr i Hareskoven, tirsdag, den 8. maj, blev formand Freddy Rasmussen fejret.

Anledningen var, at Freddy Rasmussen har valgt at ’gå på pension’ efter 45 aktive år i Trim Ballerup, heraf de sidste 17 år som formand.

Dagen blev markeret med tale af borgmester Jesper Würtzen samt cirka 150 løbere og power walkere.
Borgmesteren takkede Freddy Rasmussen for hans store indsats for at medvirke til motion og trivsel for Ballerup Kommunes borgere. Denne store indsats er før blevet påskønnet, idet Freddy Rasmussen tidligere har modtaget årets idrætsleder-pris.

Trim Ballerup, blev startet for 45 år siden og tilbyder stadig løb eller powerwalk to dage om ugen, året rundt.

Deltagelse kræver ikke medlemskab, man møder bare op og deltager. Man kan hente yderligere information på www.trimballerup.dk.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *