Motionsløb i Hareskoven
orienteringsløb.jpg
Der er lagt op til endnu et orienteringsløb i Hareskoven. Foto: privatfoto
Løb Onsdag den 30. maj kl. 18.30 afholdes det traditionsrige motionsløb, Hareskovløbet. Der konkurreres på 5 og 10 kilometer distancen for mænd og kvinder og på distancen 1,4 og 2,8 kilometer for børn.

Ruten er udfordrende, delvis bakket og flad. Det er 29. gang, at løbet afvikles og er blevet noget af en tradition.

Tilmelding kan ske på www.hareskovlobet.dk eller på www.events4u.dk, hvor man også kan læse mere om løb og priser, frem til den 28. maj, men kan også ske hos SportMaster i Ballerup Centret frem til fredag den 25. maj.

Skulle man have lyst til at tilmelde sig på dagen, er det muligt ved start/mål i tidsrummet mellem klokken 17.30 og 17.45 dog til en lidt højere pris.

Løbet afvikles i den del af Hareskoven der hedder Egebjerg. Afmærkning/parkering på p-pladserne på Skovvej ved Planteskolen mellem Ballerup og Værløse eller på p-pladserne på Skovlystvej.

Der vil være præmier til vinderne i hver klasse og lodtrækningspræmier blandt alle deltagere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *