Ny evaluering roser den nye skolestruktur trods mislyde
skolestart_måløv_2017_14.jpg
Især i indskolingen har man stadig svært ved at se to skoler som én samlet distriktsskole, viser rapporten. Foto: Arkivfoto: Flemming Schiller
skolen En stor evaluering baseret på brugerudsagn vurderer, at Ballerup Kommunes nye skolestruktur er et stort skridt i den rigtige retning. Men der er stadig plads til forbedring.

Ballerup Kommune er godt på vej til at skabe et mere samlet og sammenhængende skolevæsen, som gavner både ansatte og elever. Det må være hovedkonklusionen af den store evalueringsrapport, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udgivet.

De har efter blot toogethalvt år evalueret den nye og meget omdiskuterede skolestruktur i Ballerup og kan konkludere, at selvom toogethalvt år er meget kort tid at evaluere på, så er folkeskolen på rette vej.

Styrker og svagheder

De overordnede konklusioner er, at den nye skolestruktur synes at understøtte opbygningen at et mere fælles skolevæsen i Ballerup Kommune, at skolesammenlægningerne har styrket fagligheden og at ledere og pædagogisk personale oplever, at ledelse er kommet tættere på – og at det i de fleste tilfælde opleves som en styrke.

Samtidig konkluderer rapporten også, at der efterspørges større mulighed for at træffe fagligt og økonomisk bæredygtige beslutninger lokalt og at de forskellige ledelsesroller kan blive klarere defineret. Endvidere konkluderer rapporten, at omstillingen af specialtilbudsområdet stadig er en udfordring, der kræver tid.

Generelt mener VIVE, at det er tidligt at evaluere, da forandringer tager tid.

Evalueringen er baseret på interviews med lærere, pædagoger, ledere og kommunale embedsfolk og giver derfor et bredt billede af, hvad de folk, der er direkte involveret i skoledagen, mener om strukturen. Og konklusionerne glæder formanden for Børne- og Skoleudvalget, Peter Als (A).

Styrket faglighed

»Der er en lang række positive effekter på relativ kort tid. Jeg vil især fremhæve, at ledelsen er kommet tæt på og at det opleves som en styrkelse af fagligheden og at sammenlægningerne har styrket fagligheden generelt. Det er vigtigt, at man ikke ser det som et ekstra ledelseslag, men som en måde at få den pædagogiske ledelse og den daglige ledelse helt tæt på, så man kan sparre med hinanden og bruge hinanden i dagligdagen,« siger Peter Als.

Han mener, at netop hovedformålet med strukturen: At få et fælles skolevæsen, er rykket tættere på.

»Det er et mindset, der skal handle om at have et fælles skolevæsen og at alle skal trække i den retning. Og evalueringen siger tydeligt, at det er på vej og det glæder mig,« siger Peter Als.

Der er også kommet et bedre samarbejde mellem specialområdet og normalområdet, og selvom der er udfordringer i at samtænke dem, så er der fremskridt at spore.

»Samarbejdet mellem specialområdet og normalområdet betyder, at der er en løftet faglighed. Man kan næsten sige, at det er en slags mesterlære for specialområdet. Børnene på specialområdet lærer rigtig meget af at være mere i kontakt med børn fra normalområdet og samtidig kan lærerne sparre med hinanden. Det giver en syngergieffekt, der er til gavn for alle,« siger Ulla Blom Kristensen, centerchef i afdeling for Skoler, Institutioner og Kultur i Ballerup Kommune.

Større frihed ønskes

Men rapporten pegede som nævnt også på områder, hvor der er plads til forbedring. Det er emner, der nu vil blive kigget på, både fagligt og politisk.

»Vi skal huske, at det tager mange år at se forandringerne og det er alt andet lige modigt at evaluere efter så kort tid. Men samtidig giver det os et fingerpeg om, hvor vi kan gøre det bedre. Og det vil vi nu kigge på, så vi så vidt muligt kan ændre det,« siger Ulla Blom Kristensen.

Peter Als mener, at man ikke kan forvente, at alt bare spiller efter så kort tid.

»Selvfølgelig er alt ikke perfekt. Det er netop derfor, vi får en evaluering. Vi kan jo se, at der er et ønske om større frihed fra den enkelte skole til at tage beslutninger i det daglige. Det er da klart et område, som vi skal se på. Så efterlyser især BFO’erne en klarere definition af, hvad deres rolle er på skolerne. Altså hvor meget det pædagogiske arbejde skal fylde,« siger Peter Als.

Endelig er der problematikken om to skoler, der er blevet til én distriktsskole, hvor nogen stadig har svært ved at se de to skoler som én skole.

»Det er især i indskolingen og mellemtrinnet, at man har svært ved at se skolerne som en helhed. Det er nok et spørgsmål om vane, for det tager tid at samtænke to matrikler til én, især mentalt. Men vi har nu noget, som vi kan kigge på. Men overordnet set vil jeg sige, at evalueringen er positiv og at den politiske satsning vi foretog ser ud til at være rigtig. Vi er på vej mod en fælles skole i Ballerup, både fagligt og i vores tankemåde, og det er det overordnede mål for at få den bedst mulige folkeskole,« siger Peter Als.



2 kommentarer om “Ny evaluering roser den nye skolestruktur trods mislyde”

  1. Michael Egelund siger:

    Det er vel ikke så mærkeligt, at udvalgsformand Peter Als og centerchef Ulla Blom Kristensen mener den nye skolestruktur får roser med på vejen. Det er jo i høj grad de to, der har skabt den.
    Selvom overskriften på artiklen indikerer mislyde, så er den vinkel meget nedtonet i artiklen, og jeg ville ønske, at de kritiske briller havde fyldt lidt mere, så artiklen også afspejlede rapporten. For mens toppen af styringskæden er positive, så er det ikke de samme positive vurderinger, der gør sig gældende, når det gælder de, der har med personale og børn og gøre. Og heller ikke blandt de elever, der udtaler sig.

    F.eks. kunne jeg have ønsket mig, at der i artiklen var spurgt ind til, om det ikke undrede udvalgsformand og centerchef, at de, der er tæt på praksis, er fra forbeholdne til stærkt kritiske og ikke øjner meningen med strukturen. Se f.eks. følgende passage i rapporten:
    “Mange lærere og pædagoger har da også vanskeligt ved at se det meningsfulde i skolesammenlægningen og opbygning af faglige fællesskaber, og de oplever, det er uklart, hvad ledelsens mål reelt er. De har indtryk af, at sammenlægningerne skal bidrage til at skabe ensartethed på tværs af matrikler og i skolevæsenet som sådan. Men mange har svært ved at se meningen med bestræbelserne på ensretning:
    ’Jeg har svært ved at se, hvad pointen skal være ved at gøre alt fuldstændig ens. Bare fordi skolen nu hedder det samme. Jeg har ikke rigtig kunne se formålet med, at man ikke har kunnet holde fast i en eller anden tradition’. (Interview: lærere)
    ’Det, jeg kan savne [fra ledelsen, red.], er i hvert fald en klar udmelding på, hvad er det,
    I vil have, vi skal ensrette’. (Interview: pædagoger)

    Eller den her passage, som bl.a. begrundede den omfattende ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet:
    “… selvom der er klare snitflader mellem områderne og åbenlyse potentialer ved et tæt samarbejde, virker det kunstigt at mødes i dette distriktslederforum. Det skyldes, at de tre områder (skole-, dagtilbuds- og klubområdet) er meget forskellige størrelsesmæssigt, lovgivningsmæssigt osv. Desuden vurderer distriktsskolelederne, at samarbejdet stadig er i et tidligt stadie, og først er ved at tage form”.

    Når jeg sammenfatter, kan jeg muligvis sige, at man er på vej. Jeg ved dog ikke hvorhen – eller hvorfor det skal være med den struktur. Der synes at være konstruktionsfejl. At strukturen ikke spiller sammen med daginstitutionerne kan være funktionsfejl. Eller også er det i virkeligheden ligegyldigt med strukturen, da samarbejde og samspil handler om vilje og ikke struktur.

    Jeg kan ikke rose strukturen som centerchefen og udvalgsformanden gør det, for som det fremgår, er der i rapporten megen relevant kritik. Fra lærerne, fra pædagoger og særligt de pædagogiske ledere som giver udtryk for, at være afkoblet ledelsesmæssig kompetence, men alligevel være de, der skal løse en række problemstillinger. Strukturen synes at være skabt af et styringhensyn, hvor forestillingen er, at forordninger kan sendes nedad i den ledelsesmæssige pipeline og skabe resultater som ønsket i en snæver kreds af politikere og forvaltningsfolk. Jeg ved, at min kritik, er skrap, men jeg ved også oven på mange mange møder og samtaler med pædagoger og ledere, at den ikke er for skrap, og jeg er derfor til enhver tid parat til at gå i dialog og diskussion om mine synspunkter – rapportens udsagn står dog for troende.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Tak, Michael. Jeg tænkte det samme, da jeg så artiklen i Ballerup Bladet. Det er en noget unuanceret fremstilling, hvor man tager alle de positive elementer og totalt nedtoner kritikken.
    F.eks. er en af konklusionerne også, at der er ønske om mere lokal bestemmelse på de enkelte skoler. Dette ønske bliver slet ikke adresseret fra kommunal side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *