Fodbold-idoler trænede de yngste
BSF-pige-træner-copy.jpg
BSF’s 3F Liga-hold var trænere for en dag for pigespillerne på U7, 9 og 10. En stor oplevelse for de små fodboldpiger. Foto: privatfoto
Fodbold BSF har nogle af landets bedste kvindelige fodboldspillere, og i den forgangne uge var de nede og træne klubbens børnepigehold til stor glæde for begge parter.

To klubber på Sjælland har et 3F Liga hold – kvindernes Superliga – og således er det unikt at være pigespiller i en af de klubber. Lige præcis det oplevede BSF-pigerne i den forgangne uge, da 3F Liga idolerne var nede og træne U7, U9 og U10 pigerne i klubben.

En på alle måder stor oplevelse for pigerne i børneafdelingen i klubben, der ofte er at finde på stadion som boldpiger, indløbspiger eller tilskuere, når 3F Liga holdet spiller. Et hold og et sted, som mange af dem selv drømmer om at spille, når de bliver store.

Denne tirsdag var det dog ikke kun autografer og billeder, der var mulighed for at få taget med 3F Liga spillerne, herunder flere landsholdsspillere, næ – de var også pigernes trænere for en dag. En stor oplevelse, var det tydeligt at se.

I dejligt vejr i Ballerup Idrætspark hyggede de cirka 20 3F Liga spillere i BSF sig sammen med de tre børneårgange i pigeafdelingen i BSF, hvor der blev givet gas i en time, inden der blev afsluttet med lidt snak og sødt til ganen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *