Ud og gå med SIF senioridræt
stavgang-copy-2.jpg
Alle 60+’ere der har lyst til en gåtur er velkomne, når SIF Senioridræt arrangerer gang- og stavgangstur den 12. juni. Foto: privatfoto
gang Tirsdag den 12. juni holder SIF Senioridræt et stort ’gangarrangement’, hvor der bliver rig mulighed for at få lidt frisk luft i ansigtet og nogle kilometer i benene.

Ligesom den tidligere ’stav- og gangfestival’ er det for alle 60+’ere – både med og uden stave – der har lyst til at deltage i et hyggeligt arrangement med fællesmotion i det fri.

Turen begynder ved madpakkehuset i Harrestrup Ådal, hvorefter man kan begive sig ud på ruter, der er enten fire eller fem kilometer lange.

»Ruterne kan gennemføres af såvel trænede som mindre trænede – gående med og uden stave, ja, selv borgere med rollator er velkommen,« siger Alex Nielsen, der er formand for senioridrætten i SIF

Der vil være fælles opvarmning ved en af senioridrættens egne stavgangsinstruktører klokken cirka 10.15.

»Noget af det vigtigste ved dette arrangement er, at efter vi har gået Ådalen rundt, så spiser vi vores medbragte mad,« fortæller Alex og tilføjer, at deltagerne selv skal medbringe drikkevarer til frokosten, mens arrangørerne nok skal sørge for vand til turen rundt.

»Vi håber, mange vil komme til dette arrangement og være med til at få en hyggelig formiddag sammen med en masse hyggelige mennesker, hvor vi sætter det gode humør i højsædet,« tilføjer han.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *