Ellepigen, åmanden og varulven er løs
Gårdmandens-guld-5-copy.jpg
Åmanden forsøger at lokke eleverne med ned under åkanderne, men de ved heldigvis bedre. Foto: privatfoto
historie Bondekonens karl er blevet syg, hønsene lægger grønne æg og mælken er sur. Noget er galt i den lille landsby. Elever i 5.-6. klasse hjalp konen og karlen på ret køl i Pederstrup.

Igennem den lille port på Lindbjerggård nærmest vælter fire elever over brosten, høns og hinanden. Klædt i skjorter, skørter og kapper fra 1700-tallet ligner de noget fra en film, hvis ikke det var for de højlydte bemærkninger om, at tøjet er meget varmt at have ude over deres almindelige hverdags tøj. Det er tirsdag lige før frokost, temperaturen er tæt på 25 grader.

De stopper undersøgende ved en lukket dør. Bag det fedtede vindue lyser et stearinlys svagt, og i karlekammeret ses omridset af en mand med voldsom skægvækst i ansigtet og lange tænder. Eleverne farer sammen, inden en af dem tager mod til sig og åbner døren forsigtig. Karlen tager godt imod dem, men forsøger snart at gribe ud efter en elev for så hurtigt, at trække sig tilbage i hjørnet af den gamle seng.

Rollespil i undervisningen

»Det er en varulv! Pas på, det er en varulv,« siger en dreng med lyst hår under kappen. Han går i 5. klasse på Baltorpskolen afd. Grantoften og er en del af rollespillet ’Gårdboens Guld’, som Skoletjenesten Pederstrup og Byggelegepladsen i Grantoften har lavet til fagene natur/teknologi, dansk og historie.

Rollespillet er bidrag til den varierede skoledag og skal give eleverne en anderledes måde, at blive klogere på menneskets forhold til naturen og livet i 1700-tallet. Her var det overnaturlige en del af dagens orden:

»Vi vil gerne give eleverne en forståelse af forskellige tiders natursyn. Det handler om hvordan vi forstår naturen og forholder os til den. I det ukendte vilde fandt man tidligere forklaringer på uheld og løsninger på problemer,« fortæller Camilla Lindberg, naturvejleder og biolog ved Skoletjenesten Pederstrup.

»Det skal give et perspektiv på den måde vi tænker natur i dag: Hvordan omgås vi naturen og hvad bruger vi den til? Natur og naturvidenskaben kan give os mange svar, men det rejser også mange spørgsmål om hvordan for det bedste ud af den,« tilføjer hun.

Mærkelige væsener

Drengen med det lyse hår træder forsigtigt frem mod karlen med et kort i hånden. Han spørger om karlen er okay:
»Du ser jo syg ud med de tænder,« siger han.

Karlen har det tydeligvis skidt og eleverne skynder sig tilbage til bondekonen Maren, som genkender karlens træk som tilhørende en varulv. De er enige om at Ellepigen på engen vil være god at opsøge, for hun ved noget om naturmedicin. Men de må ikke danse med hende selvom hun lokker, for så kommer man aldrig hjem igen.

På det tidspunkt har eleverne allerede talt med åmanden. En høj, sortklædt person med et strengeinstrument, der stiger langsomt op ad gadekæret i Pederstrup. Han vil gerne vise eleverne rundt under åkanderne, men de ved heldigvis at man skal holde sig på afstand af ham. Åmanden kan fortælle at bondekonen har gjort sig uvenner med gårdboen, og at de nok også skal hjælpe hende med at få det guld tilbage hun har lånt fra ham.

Guldet finder de i en grøftekant og bringer sikkert tilbage til gårdboens kiste. Og til sidst hjælpes karlen ud af sit kammer, ud i solen der bager fra en skyfri himmel, og ind i en rundkreds hvor helbredende urter placeres på hans håndled. Han får det straks bedre og falder træt omkuld i sin halmseng.

Viden til klassen

Eleverne går tilbage til Ryttergården, hvor de tager deres kostumer af. Nogle har allerede smidt dem på grund af varmen. Sammen med Camilla samler de op på oplevelsen: Hvad skete der, hvem mødte de og hvordan var det lige, at bondekonen forstod naturen? For kan det virkelig passe at der fandtes nisser, åmænd, varulve og ellepiger i Pederstrup?

Hjem til klassen er der masser at tale om. Og mon ikke mødet med det overnaturlige er noget, som eleverne husker længe?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *