Smag på idrætten
skoleidrættens-forårsfestival_2.jpg
Træning i kampsport er ikke bare teknik og energiudladninger. Det er også en helt anden form for nærvær der kan skabe venskaber. Foto: Fotos: Flemming Schiller
Idrætsfestival I alt 400 børn fra alle Ballerups skoler kunne torsdag få afprøvet en lang række idrætsgrene, da Ballerup Idrætsby lagde græs og baner til skoleidrættens forårsfestival.

Det var denne dag, at man måske kunne få prøvet den der idrætsgren, som man har tænkt på var interessant at prøve, men som man aldrig har fået testet. Det kunne også være, at man bare ville fyre den af i sommervejret, være aktiv og have det sjovt sammen med kammeraterne.

Under alle omstændigheder var der masser af muligheder, da 400 elever fra 4. og 5. klasse på Ballerups skoler indtog Ballerup Idrætsby og gav den gas ved skoleidrættens forårsfestival.

Det var tredje gang, at der var idrætsfestival og med både velkendte klassikere som fodbold og håndbold på programmet og en masse andre idrætsgrene, blandt andet sjipning, som det sidste nye.

Det var foreningerne i Ballerup, Skovlunde og Måløv, der satte eleverne i gang og målet var selvfølgelig, at børnene skulle have en sjov og aktiv dag, men også at sætte gang i lysten til at prøve en sportsgren af. Måske var det netop på denne dag, at en nyt talent foldede sig ud.

Skoleidrættens Forårsfestival er et landsdækende initiativ, der handler om at få mere bevægelse i skolen og samtidig åbne folkeskolen mod det omkringliggende lokalsamfund.

 



1 kommentar om “Smag på idrætten”

  1. Martin Edens siger:

    Når nu Ballerup Bladet så flot lægger spalteplads til denne artikel, kunne det have været interessant om man så fotografisk havde fokuseret lidt mere på de utraditionelle sportsgrene og mere på de alternativer som findes. Kun 10 af de viste 22 billeder er med en alternativ sportsgren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *