Svar om græsslåning ved Sømosen
Debat Det areal, der er blevet slået, er ikke henlagt som rørskov, men den nærliggende rørskov har nok bevæget sig ind over arealet. Arealet har igennem flere år været slået to gange om året, ligesom at området ikke er fredet.

Når vi slår græs i naturområder, er det altid vanskeligt at finde det rigtige tidspunk. Der vil altid være noget, det ikke er godt for. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvordan vi slår græsset.

Vores traktorfører slår, på en sådan måde, at dyr kan ”slippe væk” fra klipperen, og ikke bliver fanget i græsset uden mulighed for at flugt. Vores traktorførere går også det sidste høje græs igennem, inden de slår det, så eventuelle dyr bliver skræmt væk, hvis de vurderer, at der kan være dyr tilbage.

I områder som her ved Sømosen er det ikke vores opfattelse, at der er mange jordrugende fuglearter, da der er massiv hundeluftning i området ligesom en relativ stor bestand af ræv, der får jordrugende fugle til at finde andre steder at bygge rede.

Men vi skal hele tiden videreudvikle driften af naturområderne. Derfor er vi lige gået i gang med test af differentieret drift i Møllemosen, således at flora og faunaarter tilgodeses, på de områder de er specielt knyttet til. Det venter vi os meget af, og forventer at kunne overføre princippet til blandt andet Sømosen.

Vi kan ikke bare holde op med helt at slå græs, da områderne ellers vil springe i skov med tiden og give frit spil for invasive arter som bjørneklo, vild pastinak, gyldenris med flere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *