Ren juleaften for skoleeleverne
børnerådsdag-copy.jpg
20 elevrådsrepræsentanter var samlet i kommunalbestyrelsessalen for at forhandle sig frem til, hvordan 170.000 skulle fordeles på skolernes mange ønsker. Foto: privatfoto
Børn Ved årets børnerådsdag fordelte eleverne 170.000 kroner til skolerne - der blev både råd til kirsebærtræer, hængekøjer og nye elevskabe.

Gennemsnitsalderen var faldet betragteligt, da der var møde i kommunalbestyrelsessalen på Ballerup Rådhus forleden. For i stedet for de vanlige voksne var et nyt hold børnebyrødder rykket ind – klar til at fremlægge forslag, debatterer og stemme.

Det er 16. gang, der afvikles børnerådsdag på rådhuset, og 20 elevrådsrepræsentanter fra kommunens skoler var samlet for at sikre en fair fordeling af de 170.000 kroner, som er bevilliget til formålet.

Retfærdig fordeling

Forud for mødet havde eleverne forhandlet i mindre udvalg på tværs af skolerne – på samme måde som de ’’rigtige’’ politikere i kommunalbestyrelsen mødes på tværs af partier i de forskellige politiske udvalg forud for kommunalbestyrelsesmøderne.

Så det var en flok velforberedte elever, der troppede op til de afsluttende forhandlinger i salen – med borgmester Jesper Würtzen som ordstyrer.

Der blev lagt stor vægt på, at de mange penge blev fordelt retfærdigt, og alle skoler fik opfyldt nogle af deres ønsker.

Der er således forbedringer på vej til samtlige skoler – blandt andet sækkestole, hængekøjer, kirsebærtræer og nye elevskabe.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *