Vind den rørende film ’Wonder’
wonder_still_w-d12-02082-r-v01_org_print-copy.jpg
Lille Auggie Pullmann ønsker blot at være ligesom alle andre, men det er svært at gemme sig i mængden, når man er født til at skille sig ud. Foto: Nordisk Film
konkurrence I denne og næste uge har vi sat filmen 'Wonder' på højkant i en læserkonkurrence. Vi har tre eksemplarer af filmen i puljen.

Filmen Wonder er et amerikansk feel-good drama baseret på R. J. Palacios bestseller af samme navn, som har solgt mere end fem millioner eksemplarer globalt.

Filmen har stjernerne Julia Roberts og Owen Wilson i de ledende hovedroller, som forældre til filmens omdrejningspunkt, den lille dreng Auggie Pullman, som spilles af Jacob Tremblay.

Auggie er født med et deformt ansigt, der har medført 27 operationer og forhindret ham i at gå i almindelig folkeskole. Men nu er han klar til at starte i femte klasse, og Auggie ønsker blot at blive behandlet som enhver anden.

Hverdagen i en femte klasse er dog hård, når man er anderledes, og skolestarten byder på masser af udfordringer for både Auggie, hans skolekammerater og hans familie. Men det bliver også en mulighed for alle at udvikle sig og lære at acceptere, at det er umuligt at være ordinær, når man er født som noget helt særligt.

Wonder er en rørende og morsom fortælling om at man ikke skal gemme sig i mængden, når man er født til at skille sig ud.

Deltag i konkurrencen

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film tre eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’Wonder’, skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål: 

Julie Roberts vandt i 2000 en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – i hvilken film?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 25. juni klokken 9. Vinderne får direkte besked og skal efterfølgende selv afhente filmen på redaktionen i Ballerup.