LSF-sejr i to lokalbrag
Fodbold Der var hele to lokalbrag på programmet i weekenden i ’Slaget om Egedal’.

For Danmarksserie-holdet var der kamp mod Stenløse, der kæmpede for overlevelse i rækken. Fra begyndelsen skete der ikke ret meget, men efter en halv time så tog Bornholmerexpressen Benjamin Madsen – ”Benja” – fat. Han fik bolden i højre side og trak ind i banen og da han var ved at miste bolden spillede han bande med Halling – tog et træk – og sparkede bolden i kassen med sin ”kolde” venstreskøjte. så stod det 1-0.

Umiddelbart efter prøvede Stenløse at starte et angreb fra de bagerste geledder, men her var Frederik Jørgensen vågen. Han fik bolden erobret ved egen kraft, tog et træk, og sparkede bolden i kassen til 2-0.

Der blev scoret to mål mere i anden halvleg. Halling brød et angreb – spillede til topscoreren Emil Scott, der spillede på tværs til Frederik Jørgensen der scorer til 3-1.

Der gik ikke lang tid før ”Benja” igen fik bolden og via et godt samspil med andre trak han ind i banen og sparkede med venstrebenet bolden i kassen igen.

Så var der ikke mere i den kamp. 4-1 til Smørumdrengene og som resultaterne artede sig også en nedrykning til Stenløse til Sjællandsserien.

Det var nu tid til endnu et lokalopgør. LSF’s senior 2 hold skulle spille mod Ølstykke og her var der også en masse på spil. Vinderen vil overleve i serie 1 – taberen måtte ned i serie 2.

Men det blev svært for LSF, specielt da Ølstykke scorede et mål efter 30 sekunder. Så er det op ad bakke.

Men LSF-træner havde cheftræner Michael Bo Nielsen indpodet sine spillere at ’intet er afgjort før den fede dame har sunget’. Det viste sig at have effekt, for med tre mål inden for den sidste halve time af fik LSF-drengene vendt en nedrykning til en syvendeplads og dermed kunne LSF se tilbage på en weekend, der flaskede sig.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *