Svar til Kræftens Bekæmpelse
Debat Jeg vil gerne sige jer tak for jeres store engagement og de mange indsatser, I har skabt til borgerne i Ballerup Kommune.

I har været en aktiv lokalafdeling, og den vil helt sikkert blive savnet. Jeg håber, at der vil være andre, som på et tidspunkt griber muligheden for igen at etablere en lokalafdeling af Kræftens Bekæmpelse her i Ballerup.

I giver en grundig og på nogle punkter en kritisk beskrivelse af samarbejdet med Ballerup Kommune. Jeg vil ikke gå nærmere ind i en vurdering af jeres oplevelser, men jeg tager jeres input med videre. Så vi kan anvende det til fortsat at udvikle samarbejdet og vilkårene for frivillighed og foreningsarbejdet i Ballerup Kommune.

Personligt har jeg været meget glad for at deltage i jeres aktiviteter, som I har inviteret til – bl.a. sidste efterårs modeopvisning i Baghuset, hvor vi samlede penge ind. Jeg håber, at den planlagte aktivitet til efteråret også gennemføres, for den er allerede sat i kalenderen. Vi vil ønske jer held og lykke frem over med jeres egne nye fremadrettet aktiviteter og endnu engang tak for jeres indsats.



4 kommentarer om “Svar til Kræftens Bekæmpelse”

  1. Daniel siger:

    Jeg synes faktisk at det er enormt meget sløseri, at Kommunen ikke giver penge til kræftens bekæmpelse.
    Det ville jeg mene ville være nummer 1, at man beholdte dem tæt til sig i Ballerup.

    MVH
    //MSTE

  2. Poul E. Pedersen siger:

    Et fuldstændigt ligegyldigt, og nedladende svar far vor Kommune.
    Havde man egentlig forventet andet. ????

    Hvad bilder denne kontorpave sig egentlig ind at nedgøre hjælpen til borgerne.
    De borgere der er eller var ramt af kræft, ved at opføre sig så uanstændigt over for disse beundringsværdige, frivillige arbejdere hos Kræftens bekæmpelses Ballerup afd. som mange af os er dybt taknemmelige for.

    Modsat denne joke af en viceborgmester og formand for det såkaldte Social- og sundhedsudvalg.
    En større fejlplacering er sjældent set i vor kommune.

    For borgernes skyld: kan vi ikke få denne formand udskiftet med en kompetent af slagsen.
    Vi er trætte af hendes bortforklaringer, ringagt og ligegyldighed over for vore syge, fattige og frivillige hjælpere.

    PS.

    Og stor TAK til alle de frivillige hos Kræftens bekæmpelse, Ballerup afd.

  3. Jesper siger:

    Jeg må erkende at jeg troede at tonen på Ballerup bladet generelt var en smule mindre nedladende og grov end det du viser Poul. du skulle sq skamme dig at skrive sådan om en anden person, det er ikke en måde at argumentere, debattere eller i det hele taget skrive læserbreve på. Det er nedgørelse på laveste niveau men måske er du i virkeligheden bare ikke bedre end det…ærgeligt.

    1. Poul E. Pedersen siger:

      Må jeg anbefale Dig at debattere i Nordre over-forbavselses sogns menighedsblad.
      Idet Du her ville kunne finde debattører på samme niveau.
      Og hvor Du ikke vil blive generet af sætninger der ville kunne støde Dine sarte følelser.

      Her i Ballerup bladet taler hver hund derimod med sit næb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *