Malmparken er en ommer
Debat Læserbrev om de trafikale ændringer på Malmparken:

Ballerup kommune meddeler i Ballerup Bladet den 10. juli under overskriften ”Øget trafiksikkerhed ved stoppestederne på Malmparken station” at Malmparken station er blevet ombygget med frem rykkede busstoppesteder og flere svingbaner for at øge fremkommeligheden og trafiksikkerheden. 

Det tangerer Orwellsk news-speak, for præcis det modsatte er resultatet. Busserne virker som propper i trafikken, med lange køer til følge, især i myldretiden! Risiko for sammenstød mellem cyklister og buspassagerer er også i høj grad tilstede.

Desuden mister buspassagerne den hidtidige overdækning under broen, beskyttelse mod regn og slud. En tilstand som nok kommer igen, når den lange sommer er omme.

Måske tror de der har truffet beslutningen, at bussen vinder nogle sekunder, når den skal ud fra buslommen, men det holder næppe i praksis, de fleste er flinke til at give bussen plads, når den blinker ud. De sekunder spildes mange gange hos de, der holder i køen bag bussen.

Kære kommune, det er en ommer!



1 kommentar om “Malmparken er en ommer”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Helt enig !

    Og udsigten ned ad Malmparken ved udkørslen fra Lidll er nu spærret af et busstoppested.

    Alt i alt er der således lavet alle de fejl som tænkes kan ang. trafikken her.

    Dette er ikke blot en ommer.
    Det er en stor OMMER !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *