Ny pillefabrik indviet i Måløv
novo_indvielse_fabrik_26.jpg
To ministre og en række af Novo Nordisks topfolk klippede den røde snor som et symbol på, at man nu har åbnet den nye tabletfabrik i Måløv. Foto: Flemming Schiller
indvielse Novo Nordisk åbner en ny tabletfabrik i Måløv. Det blev markeret ved en storstilet åbning og snoreklipning.

Ikke mindre end en milliard kroner har det kostet at opføre Novo Nordisks nye tabletfabrik, der snart åbner i Måløv. Den store investering blev officielt markeret ved en åbningsceremoni den 26. juni hvor blandt andet erhvervsminister Rasmus Jarlov (C) og sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) deltog.

Den nye fabrik skal stå for produktion og pakning af oral semalglutid, der er et nyudviklet produkt mod diabetes.
Semalglutid skulle kunne give markant vægttab for overvægtige diabetikere og er et stort satsningsområde for Novo Nordisk.

Den nye fabrik vil trække en række nye arbejdspladser til og tiltrække nye investeringer i området og derfor var åbningen stort anlagt.

Også Novo Nordisks administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen og koncerndirektør for Novo Nordisk globale produktion, Henrik Wulff var til stede ved åbningen af fabrikken.

Fotos: Flemming Schiller

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *