Politi uge 29
Politi-genrefoto-13.jpg
Genrefoto Foto: Politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

51-årig mand sigtet for spirituskørsel

Under en patrulje tirsdag den 17. juli klokken 00.55 standsede politiet en 51-årig mand på Ringvej i Ballerup.

Manden blev bedt om at puste i alkometeret som viste, at han havde en promille højere end det tilladte. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på politigården i Albertslund, hvor han fik foretaget en blodprøve.

Den 51-årige nægter sigtelsen, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Tyveri fra plejehjem

Mandag den 16. juli klokken 13.57 modtog politiet en anmeldelse om tyveri fra plejehjemmet på Præstevænget i Ballerup, hvor der blandt andet var blevet stjålet en mobiltelefon, diverse punge og en fjernbetjening.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

 

Tyveri fra personbil

Torsdag den 19. juli klokken 03:00 blev der anmeldt et tyveri fra en Mercedes-Benz personbil på Lautrupparken i Ballerup. Flere ruder var knust, og der var blandt andet blevet stjålet en pung indeholdende diverse kreditkort og sundhedskort.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *