Politi uge 30
Politibil-genrebillede.jpg
Genrefoto Foto: Politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Mand dømt for at køre uden alko-lås

Det kan give fængsel, hvis politiet har pålagt dig at bruge alko-lås, men du kører uden, oplyser vestegnens anklagere, der netop har haft en sag, hvor en mand fra Ballerup blev idømt 10 dages betinget fængsel for at køre uden at have monteret den alko-lås, som var påkrævet efter tidligere spritdom, skriver de på twitter.

 

Butikstyveri i Ballerup

Døgnrapporten: Fredag den 27. juli klokken 14.56 modtog politiet en anmeldelse om tyveri fra en dagligvarebutik på Borupvang i Ballerup. Butikken havde tilbageholdt en 38-årig mand, som havde stjålet en pose varer til en samlet værdi af 466 kroner. Manden blev sigtet for butikstyveri og erkender, oplyser Københavns Vestegns Politi.

 

Tyveri fra personbil

Torsdag den 19. juli mellem klokken 00.52 og 00:58 blev et tyveri fra en sort personbil af mærket Fiat Punto begået. Der var blevet knust en rude i bilen. Dog var intet blevet stjålet.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Undgå tyveri fra bilen:
1. Gør det svært for tyven: Luk og lås altid alle døre, vinduer og soltag
2. Frist ikke tyven: Fjern mobiltelefon, GPS-enhed og øvrige værdigenstande, når du forlader bilen
3. Gør tyven utryg: Parkér så vidt muligt et synligt eller befærdet sted med god belysning eller overvågning
4. Skræm tyven væk: Overvej bilalarm eller låsebolte på fælge

 

Indbrud i villa

Søndag den 29. juli klokken 23.20 modtog politiet en anmeldelse om, at der netop havde været indbrud i en villa på Kommenhaven i Herlev.

En dør var blevet brudt op og skabe og skuffer var gennemrodet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *