Ballerup Station er en trist velkomst til byen
læserbrev Dejligt at læse i Ballerup Bladet i sidste uge at DSB vil renovere stationerne på C-strækningen, mens sporarbejdet er i gang.

Dejligt at læse i Ballerup Bladet i sidste uge at DSB vil renovere stationerne på C-strækningen, mens sporarbejdet er i gang. Lidt mindre opløftende at læse, at DSB kun forventer at renovere bænke, affaldsbeholdere og belysning.

Ballerup S station er den station på C linien, der de senere år har fremstået mest mørk, dyster og rodet. En trist velkomst til Ballerup, hvad enten man kommer fra Frederikssund eller København.

Kunne man forestille sig en dialog mellem DSB, ved Niels Dam, chef for entreprise i DSB, Ballerup Centeret og Ballerup Kommune, så Ballerup S station kommer til at fremstå mere indbydende, både for besøgende til Ballerup og pendlere. Blive en mere attraktiv del af Banegårdspladsen, Ballerups nye trafikknudepunkt.

Det må være muligt at anlægge et større helhedssyn på denne kommende centrale plads i Ballerup end renoverede bænke og affaldsbeholdere.



1 kommentar om “Ballerup Station er en trist velkomst til byen”

  1. O.Jensen siger:

    Der siver stadivæk vand op fra grundvandet i tunnelen under Ballerup station
    Det har været påpeget utallige gange fra forskellige borgere .
    Kommunen har ikke foretaget sig noget somhelst . Det er over 8 år siden de første læserbreve kom i avisen .
    En tur forbi trappenedgangen vil da også vise at der ikke er arbejde igang med at renovere tunnelen .
    Det er en hån imod borgerne der daglig skal benytte trappenedgangen .
    Om vinteren er der meget glat ved bunden af trappe nedgangen fordi vand har det som bekendt med at fryse til is når det bliver vinter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *