Kontanthjælps-Mette lader de syge betale
Debat Tidligere var alle sikret sygedagpenge et år.

Men 1. juli trådte reformen af sygedagpenge i kraft, hvorefter en række syge danskere allerede efter fem måneder mister retten til at få sygedagpenge.

Dem der ikke lider af livstruende sygdom vil fremover blive sendt i jobaflaringsforløb, hvor indtægten er på niveau med kontanthjælp.

For syge over 25 år, der ikke har børn, vil det betyde 6000 kroner mindre om måneden før skat. Er du i papirløst samliv kan det blive endnu værre.

Efter førtidspensionsreformen i 2013 bliver syge borgere placeret i årelange ressourceforløb på meget lave ydelser.

Tidligere fik de hårdest ramte en førtidspension (17.000 kr./mdr.) – men altså nu i stedet mangeårige ressourceforløb (10.000 kr./mdr.). Det er de færreste, der tror på, at det gavner helbredet eller får folk tilbage på arbejdsmarkedet.

Ressourceforløb gives til alvorligt og kronisk syge borgere, som kommunen mener er for dårlige til fleksjob. Det vil sige, at de ikke engang kan arbejde 1-2 timer om ugen, hvor lægerne har givet op og funktionsevnen er nedsat til det ubetydelige. F

ormålet er at der skal spares penge på at placere borgere i billige ressourceforløb af op til fem års varighed – og eventuelt give dem et nyt, når det første er slut.

Antallet af førtidspensioneringer på landsplan faldt med over 60 procent sidste år. Med et trylleslag er hjælpen til de svageste borgere blevet halveret!

Men hvordan kan kommunen helbrede den syge, når lægerne og hospitalerne har givet op? En syg politik, at samfundets mest udsatte skal betale for de gigantiske skattelettelser til erhvervslivet og samfundet rigeste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *