Tirsdag 28. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Kig efter dette logo i avisen, hvis du vil følge med i serien ’Kend din Kunst’. Foto: Grafik
Ny serie om kunst i Ballerup
Kend din Kunst I samarbejde med Ballerup Kommunes kunstkonsulent præsenterer vi ’Kend din Kunst’, som er en artikelserie om de mange kunstværker i lokalområdet
Skrevet af Mia Thomsen - 7. juli 2014, 12:43:01

Den er alle vegne – kunsten. Ballerup Kommune bugner af kunst på gader og stræder, i parker og på pladser. Store og dominerende, små og fine. Der er noget for enhver smag.

Mange af dem går man forbi helt uden at ænse dem – enten fordi man er gået forbi dem så mange gange, at de bare er blevet en del af ’’kulissen’’ eller fordi man bare slet ikke har tænkt over, at det er kunst; et værk, som nogen har brugt oceaner og tanker og tid på at skabe.

Her på avisen vil vi gerne sætte lidt fokus på de mange kunstværker, der er at finde rundt om i kommunen. Derfor har vi allieret os med Ballerup Kommunes kunstkonsulent Cai-Ulrich von Platen, som har plukket nogle værker ud, der på bedste vis repræsenterer forskellige tider, typer og trends i Ballerups rige kunstsamling.

Lyst til at kigge

Alle værkerne er at finde i det offentlige rum. Måske kender du dem allerede – eller kan huske, hvornår de kom til. Under alle omstændigheder håber vi med denne serie, at vi kan være med til at vise lidt mere af vores byer – og samtidig bidrage med lidt bonusinfo om de forskellige værker.

Vi har i hvert fald selv fået lyst til at kigge nærmere på flere af de værker, som kunstkonsulent Cai-Ulrich von Platen har udvalgt for os.

Serien ’Kend din Kunst’ vil blive bragt her i Ballerup Bladet løbende. Vi kan ikke love, at vi har plads til den hver uge. Men vi vil bestræbe os pa at have den med jævnligt.

Så snart en tekst har været bragt i avisen, vil vil også lægge den på hjemmesiden, hvor vi vil samle dem alle under overskriften ’Kend din Kunst’ i kulturfanen.

Print artikel Print artikel

En tanke om "Ny serie om kunst i Ballerup"

  1. Bodil Strandmose

    Jeg er nysgerrig på, om skulpturen af Erik Heide på Centrumgaden er den samme skulptur, som tidligere har stået ved Klitgården i Skagen?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI