Opbrud og nye horisonter
Andagt Lørdag den 26. juli klokken 11 kan man deltage i andagt med overskriften ’Opbrud og nye horisonter’ i Ballerup Kirke.

Andagten er i forlængelse af temaet om Sankt Jakob og pilgrimvandringerne. Sognepræst Inge Meibom vil læse smukke bibelske tekster over temaet ’Opbrud og nye horisonter’.

»Ethvert menneske er på vandring ned gennem livets år. Gang på gang byder livet os at bryde op. Den kristne tro og det kristne håb er den livsstrøm der får os til at bevæge os ud til nye horisonter og nye livsmuligheder,« siger hun og byder alle interesserede velkommen til et roligt øjeblik midt i sommertravlheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *