De vandt filmen ’Kon-Tiki’
Kon-Tiki-copy.jpg
I denne uge kan du vinde filmen ’Kon-Tiki’ Foto: Nordisk Film
Konkurrence Ballerup Bladet har trukket tre vindere af filmen Kon-Tiki.

I 1947 flød seks modige mænd ud fra en havn i Peru med kurs mod Polynesien på en primitiv balsaflåde og satte dermed deres liv på spil for en idé, som kunne ændre verdenshistorien.

Anført af den unge norske forsker, Thor Heyerdahl, som i øvrigt ikke kunne svømme, gled de ud fra Perus kyst, uden moderne udstyr og kun med en langbølgeradio som kontakt til omverdenen.

Deres mission var at bevise Heyerdals kontroversielle teori om, at den polynesiske befolkning oprindeligt kom fra Sydamerika og ikke fra Asien, som videnskaben ellers mente.

Den eneste måde at bevise teorien på, var at kaste sig ud i den livsfarlige rejse, så mens verden holdet vejret i åndeløs spænding, navigerede de seks mand ved hjælp af stjernerne og flød 8000 km tværs over Stillehavet, med bølgerne som deres ror.

Turen var en konstant og livsfarlig kamp mod naturen, der kastede sig over dem i skikkelse af orkaner, hajer og Stillehavets farligste dæmoner.

Dette eventyr er der nu blevet en film ud af: ’Kon-Tiki’, opkaldt efter den balsaflåde, som Heyerdahl og de andre sejlede med.

Vinderne

I samarbejde med Nordisk Film udloddede Ballerup Bladet tre eksemplarer af filmen. For at vinde en af dem skulle man svare rigtigt på spørgsmålet: Hvor mange dage varede Heyerdahls sejlads med Kon-Tiki fra Peru til Polynesien?

Det var der 55 læsere, der kunne svare rigtigt på. Vi har godtaget svaret 100 og svaret 101 dage, da begge florerer på nettet. Og de tre heldige vindere blev: Jesper Noer fra Smørum, Jacob Overbye fra Ballerup og Udo Sayk fra Ballerup.