Hverdagens heltinde
Kunst-Annie-copy.jpg
’Annie’ af Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang, opstillet i 2006. Foto: Arkivfoto
Kend din Kunst: På den centrale plads i Østerhøj mellem de stribede huse står ’Annie’. Hun er en ung kvinde i lang nederdel og stribet bluse.

I al slags vejr – sommer som vinter – står hun dér, med et fast, beslutsomt blik i øjnene – og det på trods af de to voldsomt grædende børn, hun bærer på armene.

Nej, livet er ikke altid let, men ”Annie” lader sig ikke rokke.

’Annie’ står midt på torvet, næsten som en klassisk statue. Men hun står ikke hævet over os andre på en sokkel og skal ikke repræsentere et magtfuldt menneske. Hun repræsenterer snarere en hverdagens heltinde, usentimentalt og humoristisk.

Det er de to billedkunstnere Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang, der har lavet den legemsstore keramikskulptur.

’Annie’ er blot en blandt mange keramikskulpturer der blev udført af elever fra Kunstakademiets Billedhuggerskole og opstillet i 2006 i Østerhøj.

Kend-din-Kunst-logo

Kend din Kunst er lavet i samarbejde med Ballerup Kommunes kunstkonsulent Cai-Ulrich von Platen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *