Mekaniker fra Ballerup fik talentpris
pris-emilie.jpg
Mekaniker Emilie Kristine Rath fik ML-prisen for sit store talent, som hun drømmer om at udleve på verdens formel 1 baner.
Emilie Kristine Rath fra Ballerup var blandt de 25 særligt udvalgte, der fredag den 26. september fik overrakt den prestigefulde ML-pris i Den Sorte Diamant i København.

ML-prisen er en landsdækkende præmieringsordning for lærlinge, der med særligt godt resultat har gennemført en uddannelse med tilknytning til Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

For at komme i betragtning til prisen skal lærlingen både have fået 12 i sin svendeprøve og være indstillet af såvel praktiksted som teknisk skole eller en af de deltagene mestre ved svendeprøven.

Disse krav opfyldte Emilie Kristine Rath, der i år afsluttede sin uddannelse som mekaniker hos Bilia på Amager.

Emilie har altid været fascineret af biler og fra helt ung ville være formel 1 mekaniker. Hun er netop gået i gang med næste skridt på karrierestigen: En toårig uddannelse til autoteknolog på Århus Tech, som skal bringe hende tættere på drømmen om at arbejde på verdens formel 1 baner.

Fredag modtog hun sammen med 24 andre ML-Prisen, som blev overrakt af Undervisningsminister Christine Antorini, erhvervsuddannelseschef Lone Folmer Berthelsen fra Dansk Industri samt forbundssekretær Per Påskesen fra Dansk Metal.

Emilie-Kristine-Rath-ML-prisen-copy



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *