Betty får lyst til at danse….
Minfulness.jpg
Her se ses fra venstre Nina Johansen, Erik Pedersen, Mindfulness instruktør Conny Hjarnø, social- og sundhedsudvalgsformand Lolan Ottesen (A), Jytte Vinther og Allan Poulsen.
Mindful Og Erik mindes sin kone når han mærker sit hjerte. Inger lytter opmærksomt og kommenterer, med de associationer hun får. Nina afprøver blidt hendes fysiske formåen siddende i sin kørestol, mens Allan og Jytte fordyber sig i stilheden under mindful afspænding, yoga og meditation.

Kirstinehaven har, som et helt nyt tiltag i Ballerup Kommune, netop afsluttet et projekt omkring mindfulness med beboerne. I Kirstinehaven kendte man til mindfulness og nogle af medarbejderne har med stort udbytte deltaget i et 8 ugers MBSR (Mindfulness Baseret Stress Reduktion) kursus.

Dette har givet anledning til at invitere beboerne med til mindfulness for at se, hvordan deres udbytte ville være. I samarbejde med Mindfulness Instruktør Conny Hjarsø, blev der udarbejdet en projektbeskrivelse og evalueringsskemaer.

Seks beboere og 3 medarbejdere deltog i projektet som løber over 4 uger, – 2 gange
ugentligt.

I praksis består mindfulness forløbet af meditation, let yoga, kropskanning (afspænding), sanseøvelser og refleksioner.

Mindfulness stammer oprindeligt fra østens filosofier, men er efterhånden udbredt i hele den vestlige verden og betragtes på verdensplan, som et af de mest veldokumenterede og anerkendte stresshåndteringsværktøjer.

Det er en måde at være til stede i nuet på, hvor man fokuserer på sit åndedræt med en venlig og accepterende tilgang. Mindfulness kan reducere bekymringstanker og blandt andet have en positiv effekt på depression og angst.

Indre ro

Conny Hjarsø har i en årrække arbejdet med mindfulness for børn og voksne.

Hun har givet dem redskaber
til at skabe indre ro i deres stressede hverdag og alle mennesker » med en krop og en sjæl« har jo brug for tryghed, gode relationer og følelsen af indre ro.

Vi skal til at evaluere projektet og alt tyder på et positivt udbytte og stor interesse fra beboernes side. Leder af Plejen Bettina Hansen siger:

»Planen er at folde mindfulness ud i hele Kirstinehaven og uddanne personalet til »Mindfulness
Mentorer for Ældre«, så alle kan få glæde af mindfulness fremadrettet, – også når Conny ikke længere guider os«! Det virker som en » win -win situation« , hvor medarbejdere og beboere får stort udbytte i form af styrkede relationer, øget nærvær i nuet og redskaber til at skabe ro i hverdagen.

Stor effekt

Personalet tilkendegiver at de allerede med succes bruger elementer af øvelserne
i deres daglige samvær med beboerne. Særligt når en beboer bliver utryg og ikke kan
finde ud af hvor de er og hvad der skal ske. Så siger personalet:
»Prøv at lukke dine øjne og træk vejret helt ned i maven.
« En lille handling, der nogen gange bryder situationen, med meget stor effekt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *