40 års jubilæum i Ballerup Centret
Pharfar-4-copy.jpg
Pharfar giver koncert i Ballerup Centret fredag den 1. november klokken 22.
Jubilæum Der er lagt op til et brag af en jubilæumsfest, når Ballerup Centret fredag den 1. november fejrer 40 år.

For 40 år siden slog Ballerup Centret for første gang dørene op for kunderne lige midt i Ballerup. Mere end 150 millioner kundebesøg senere lægger Ballerup Centret op til et brag af en jubilæumsfest fredag den 1. november.

Dagen fejres med ’Open By Night’, hvor butikkerne holder åbent helt til klokken 22. Derudover kommer der masser af underholdning for både børn og voksne.

Festen fortsætter lørdag og søndag med flere spændende besøg i centret.

Ballon drop

Festen tyvstarter torsdag med særlige ’Jubii tilbud’ i butikkerne – kun gældende denne dag, hvor der også bliver arrangeret et ’Ballon drop’.

Klokken 16 sker ’Ballon droppet’ på Centertorvet, hvor balloner indeholdende gavekort for 40.000 kroner til centrets specialbutikker og Føtex vil regne ned over kunderne.

Der er i følge centret gavekort i langt de fleste balloner, så alle har gode muligheder for at blive en af de heldige.

Skulle det ikke ske, er der også en lignende chance fredag klokken 15, hvor Ballonmanden Lars Lottrup forinden underholder med sit ballonshow.

100.000 til foreningerne

I Stationsdelen på Søjletorvet, 1.sal på byder jubilaren fredag klokken 15.30 på gratis lagkage og kaffe, mens pianisten Torsten Søgaard hygger med loungemusik.

Fra klokken 18.30 serverer centret et glas ”bobler” og lidt mundgodt på Centertorvet, mens Ballerup MusikSkoleOrkester underholder med festlige toner.

Klokken 19 starter den store Jubilæumsfest på Centertorvet, hvor alle er velkommen. Den indledes med overrækkelse af i alt 100.000 kroner til forskellige lokale foreninger. Det er Ballerup Centret der i anledningen af 40 års jubilæet har ønsket at sige tak til byen og derfor forærer de mange penge væk.

Overrækkelse foretages af borgmester Jesper Würtzen, formand for Centerforeningen Kasper Mellerkær samt Centerdirektør Torben Andersen.

Stand-up og fed musik

Klokken 19.30 overtager komikerne Thomas Wievel og Lasse Rimmer scenen med et stand-up show i særklasse.

Hele aftenen har butikkerne lavet forskellige timetilbud, som man på forhånd kan tjekke på centrets hjemmeside.

Klokken 22, når butikkerne lukker, bliver der skruet helt op for blusset på Centertorvet. Den danske dancehall-stjerne Pharfar giver en festlig koncert, hvor man blandt andet kan høre hits som ’La’ mig rulle dig’ og ’Du kan løbe’.

Hypnotisk lørdag

Festen fortsætter lørdag klokken 11.30 på Søjletorvet med loungemusik, bobler og mundgodt til store og små. Her kommer også Brødrene Bartons forbi med Skandinaviens eneste loppecirkus.

Klokken 12 kan man på Centertorvet opleve et fascinerede hypnose show med Jeppe Schjøtz, som blandt andet er kendt som hypnotisøren der fik almindelige mennesker til at begå kriminelle handlinger i Danmarks største tv hypnose eksperiment »Forbrydelse under hypnose«.

Desuden har Jeppe medvirket som hypnose ekspert i diverse TV programmer om hypnose både med terapi, scenehypnose og hypnose show. Lørdag kan man se ham på scenen i Ballerup Centret.

Klokken 14 kan man opleve skuespillerne Michael Hasselflug og Peter Aude i et sceneshow med gøgl, gas, trylleri og magi – også på Centertorvet.

Søndag med Bob

Søndag den 3. november klokken 12 får Ballerup Centret på Centertorvet besøg af alle børnenes »handyman« Byggemand Bob.

Byggemand Bob har altid masser af projekter, der skal udføres. Mon børnene kan hjælpe ham med hans udfordringer?

Efter showet kan børnene få taget billeder og hilse på Byggemand Bob og børneværten.

LasseRimmer1_farve_2012-copyThomas-Wivel-copy

 

Lasse Rimmer og Thomas Wivel underholder i Ballerup Centret  i morgen fredag klokken 19.30



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *