Mikro tennis i Smørum
LST-mikro-tennis.jpg
Ledøje-Smørum Tennisklub vil forsøge at lave et hold for børnehavebørn op til syv år. Foto: Privatfoto
Tennis Ledøje-Smørum Tennisklub inviterer børn i alderen tre til syv år og deres forældre til ’mikro tennis’ i idrætshallen på Balsmoseskolen i Smørum søndag den 8. og 15. marts klokken 16-17.

»Vi vil introducere tennisspillet for børnene med en legende tilgang, lave øvelser og ellers bare have det sjovt,« fortæller Frederik Hausner Petersen, der er ungdomstræner i klubben.

LST sørger for ketchere og bolde og byder på lidt saftevand og kiks sidst i timen.

»Er tilslutningen til holdet stort nok, vil vi oprette et hold med fast ugentlig træning. Har man børn fra ældre årgange, er der også mulighed for en gratis prøvetime til dem, så de kan prøve kræfter med spillet,« siger Frederik Hausner Petersen, som man kan kontakte på telefon 51 52 28 99,hvis man vil vide mere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *