Jobcentret en stor fiasko
Debat Det skulle være så godt her i Ballerup, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Men som altid er der to sider af virkeligheden.

Ballerup Jobcenter er et levn fra fortiden.

Selv om der skulle være sket store forbedringer ifølge kommunen, så er fakta at de støder folk væk fra arbejdsmarked i stedet for at motivere folk til at komme videre.

Deres metoder er kæft trit og retning, »hør efter og gør, som vi siger, eller får du/i ingen hjælp«.

Jobcenteret vil også hellere spare eks. 12.000 i tilskud til transport for senere at bruge ca. kr. 800.000 for at opnå denne besparelse.

Er det det, Jesper Würtzen kalder ansvarlig økonomi, også taget i betragtning, at kommunen tænker kassetænkning, er det uansvarligt.



1 kommentar om “Jobcentret en stor fiasko”

  1. Irene Jørgensen siger:

    Kære Freddy Lundquist.

    Jeg er ansat i Jobcenter Ballerup, og jeg er godt nok ked af, hvis du har fået det indtryk, at vi ansatte, blot er der fordi vi nyder at udøve magt.

    Jeg har ALDRIG mødt de borgere, som jeg har været i kontakt med med kæft trit og retning. Jeg er bevidst om, at der er en lovgivning, der skal overholdes, men min fornemste opgave er helt afgjort at lytte til borgerne, og i samarbejde med dem finde de bedste løsninger, og der hvor ønsker ikke kan imødekomnes giver jeg en forklaring på årsagen til dette.

    Såfremt man som borger har oplevet en behandling som den du refererer til, så synes jeg, at man skal gå videre til ledelsen med det, for det handler bestemt ikke om en generel holdning eller kultur i Jobcentret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *