Smørum Rulleskøjte Klub holder Sjællands-mesterskaber
Dansens-dag-rulleskøjter-på-kirketorvet-1-copy.jpg
Arkivfoto Foto: Alan Klestrup
rulleskøjter I weekenden 13. – 15. november afholder Smørum Rulleskøjte Klub sjællandsmesterskaber og sjællandsstævne i kunstrulleskøjteløb.

På fredag bliver Balmosehallen på Æblevangen i Smørum fyldt med rulleskøjteløbere, når den lokale klub Smørum Rulleskøjte Klub holder sjællandsmesterskaber og sjællandsstævne i kunstrulleskøjteløb.

Løberne kommer fra rulleskøjteklubberne i Frederikssund, Jyderup, Kalundborg, Næstved og Smørum. Deltagerne vil konkurrere i forskellige discipliner som figurløb, sololøb, show og formation.

Løberne kommer alle for at få en god oplevelse og samtidigt for at få lov til at vise venner og familie, hvor dygtige de er. Alle er velkomne og der er gratis adgang.

Fredag er der konkurrencer fra klokken 17.30 til 21.00. Lørdag starter de klokken 8.25, der er indmarch klokken 13.40 og afslutning cirka 20.40. Søndag går de i gang klokken 8.30 og der er afslutning og præmieoverrækkelse cirka klokken 17.30.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *