Boligaftale med mislyde
Grantoften1.jpg
Grantoften er blandt de boligområder, der er omfattet af den nye aftale. Selvom alle boligselskaber har skrevet under på aftalen, så er ikke alle lige vilde med betingelserne. Foto: arkivfoto
boligaftale Den nye aftale mellem boligselskaberne og Ballerup Kommune er vedtaget. Det betyder en række konkrete krav og kriterier til fremtidens boligsøgere. Selvom alle boligselskaber er bag aftalen, så er ikke alle lige begejstrede.

Den store Ballerup-aftale mellem boligselskaberne og Ballerup Kommune er nu på plads og endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen. Det betyder en række nye kriterier og krav til fremtidens boligsøgere i de almene boligområder.

Aftalen skal ’afbalancere tre overordnede mål’, som det fremgår af aftalen. For det første skal aftalen sikre en varieret og socialt bæredygtig beboersammensætning i almene boligområder ved at anvende fortrinsret til ansøgere på boligorganisationernes ventelister, som opfylder de fleksible udlejningskriterier – primært personer som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse.

For det andet skal den sikre, at kommunen får rådighed over et tilstrækkeligt antal boliger, så borgere med et akut boligsocialt behov kan få et tilbud om en bolig indenfor rimelig tid, samt at Ballerup Kommune kan understøtte en økonomisk og socialt balanceret udvikling i de almene boligområder.

Endelig skal den sikre, at der fortsat er boliger til rådighed for andre boligsøgende på boligorganisationernes ventelister.

Aftalen omfatter alle kommunens almene familieboliger, altså 12.258 familieboliger i Ballerup Kommune.

Nye kriterier

For at sikre den brede og varierede beboersammensætning i de almene boliger, laves der en årlig liste over de kriterier for at få anvist en bolig.

Her opereres der med tre hovedkriterier. For det første er det målet, at der i alle almene boligafdelinger højst er 21 procent af beboerne udenfor arbejdsmarkedet. For det andet er målet, at der i alle almene boligafdelinger er mindst 65 procent af beboerne, der har eller er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Endelig er målet, at der i alle boligafdelinger er omkring 25 procent beboere mellem 0-18 år samt maksimalt 16 procent beboere over 70 år.

Selve udlejningen af boligerne foregår efter flere modeller. Dels den almindelige venteliste samt oprykningsventeliste, hvor oprykningsventelisten benyttes først. Det betyder, at beboere der er skrevet op på ventelisten internt i boligafdelingen eller andre afdelinger i samme boligselskab prioriteres først. Derefter bruges den almindelige venteliste.

Men der findes et tredje greb, som vil blive benyttet efter aftale med hver enkelt boligafdeling og som kan gå forud for de andre ventelister. Det er den såkaldte fleksible udlejning, der netop er redskabet til at nå den balancerede og varierede beboersammensætning.

Fleksibel udlejning

Den fleksible udlejning efter § 60 stk 1 i Almenboligloven kan indgås efter særlig aftale mellem kommunen og boligselskaberne.

Den indebærer, at der er fortrinsret for personer, der kan dokumentere, at de har fast arbejde, at de er uddannelsessøgende eller at de er ballerupborgere, der er over 60 år og enten i arbejde eller på pension og som har behov for en mere senioregnet bolig end deres nuværende bolig.

Desuden kan ballerupborgere, der i forbindelse med skilsmisse, separation eller samlivs ophør har behov for en hurtig boliganvisning, få fortrinsret til en bolig i op til et år, såfremt de er i arbejde eller under uddannelse.

Trygge områder

Aftalen betyder også, at boligorganisationerne og Ballerup Kommune arbejder tæt sammen for at øge trygheden i områderne.

Det betyder, at kommunen følger op på boligsociale anvisninger og vil arbejde for at forebygge udsættelser. Desuden vil boligafdelingerne gøre kommunen opmærksom på, hvis de opdager boligsociale problemer og mulig social støtte blandt beboere. Det betyderogså, at boligafdelingerne vil bestræbe sig på at sikre, at der ikke opstår væsentlige leje-
restancer blandt lejerne og at Ballerup Kommune vil bistå med rådgivning til borgere, der har brug for hjælp til at overskue deres økonomi.

Slutteligt indholder aftalen også forsøg med fortrinsret for udenlandske medarbejdere, de såkaldte ’expats’. Kommunen ønsker at få de højtuddannede ansatte fra de mange virksomheder i kommunen til at bo i de almene boligområder i Ballerup. Desuden kører et lignende forsøg med at tiltrække studerende fra DTU via særleverancer af boliger via det kommunale boligkontor. Begge forsøg kører i fire år.

Skepsis overfor aftalen

Men selvom der udadtil er glade miner og udtalt sammenhold om den nye aftale, så er der alligevel lidt murren i krogene. Et par af boligselskaberne, Baldersbo og 3B er ikke voldsomt begejstrede for dele af aftalen. Det afsløres i deres høringssvar, som de har sendt til Ballerup Kommune.

Baldersbo skriver blandt andet, at de har forståelse for at Ballerup Kommune har betænkeligheder ved antallet af borgere på offentlig forsørgelse som er og bliver bosat i kommunen og at andre kommuner ikke tilbyder udsatte borgere tilstrækkelige boliger og deremed lever i ly af andres indsats. Baldersbo mener også, at det er sympatisk, at kommunen vil have en social balance i alle boligområder.

Men samtidig mener Baldersbo, at det er problematisk, at udsatte grupper kan komme til at føle sig segmenterede – ikke bare i forhold til job, uddannelse eller at være ældre, men nu også i forhold til boliger.

»Alt i alt er udlejningsaftalen ikke en blomst, som er groet i vores have. Vi har forståelse for dens tilblivelse og er også villige til at indgå den. Vores opfattelse er dog, at det opskrivningssystem hvor alle får tildelt lejligheder efter anciennitet og tur, er et mest retfærdige og sympatiske,« skriver Lene Rasmussen, formand for Baldersbo i høringssvaret.

Sociale forpligtelser

Også boligselskabet 3B har tilsluttet sig aftalen med noget forbehold.

Selskabet mener blandt andet, at målsætningen om højst 21 procent beboere udenfor arbejdsmarkedet ikke harmonerer med de forpligtelser som boligselskabet har overfor beboere uden for arbejdsmarkedet, hvor der nu er 30 procent udenfor arbejdsmarkedet i den almene sektor i Ballerup.

Desuden mener 3B, at det ikke harmonerer med sektorens sociale forpligtelser, at det i aftalen kræves, at der gives fortrinsret til skilsmisseramte i arbejde eller under uddannelse.

»Organisationsbestyrelsen ønsker derudover, at der ved udlejning ved intern og ekstern oprykningsret ikke stilles krav om, at ansøgere opfylder de fleksible kriterier,« som det lyder i brevet fra 3B.

Så selvom der nu er indgået en aftale, der er ratificeret af alle parter, så er der altså skepsis, ikke bare i det politiske landskab, men også i boliglandskabet.

På kommunalbestyrelsesmødet i sidste uge stemte 22 af 25 medlemmer for Ballerupaftalen, Enhedslistens to medlemmer og Socialdemokraternes Michael Krautwald-Rasmussen stemte imod.

I aftalen ligger også et ønske om, at der i forhandlingerne med boligselskaberne skal arbejdes for en øget kommunal anvisningskvote. Dette punkt var dog ikke populært i den blå blok, som alle vendte tommelen ned til dette punkt. Det blev dog vedtaget alligevel, da 14 af de 15 socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmer stemte for.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *