Almene boliger
Debat Det er rimeligt der bliver stillet spørgsmåls tegn ved om vi kun skal bygge almene boliger for at løse vores boligproblem i Ballerup Kommune.

Det rigtige svar må være, naturligvis skal vi ikke det, det er uroligt vigtigt at få blandet vores byggeri så det både indeholder almene boliger, private udlejningsboliger og ejerboliger, herved vil det også være overskueligt at finde investorer som sikre bæredygtighed ved langsigtet efterspørgsel.

Det er også kendt, at lige netop blandet byggerier vil sikre god social balance.

Vi har i Ballerup en stor andel af almen boliger, 57 procent, andre kommuner er nede på 20, 12 og sågar 4 procent. Derfor er det også vigtigt at bibeholde planlovens mulighed for at bygge billigere boliger, ikke mindst fordi at vi ikke kan løse boligproblemet uden samarbejde med kommunerne omkring os.

Det er en misforståelse at tro det kun er flygtninge der har behov for en bolig, der er også mange andre der mangler noget at bo i om de er på kontant hjælp, enlig far eller mor eller på anden måde er tvunget ud i at søge ny bolig som er til at betale.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *