Grønne Hjem er kommet til Ballerup
grønne-hjem-holdet-copy.jpg
Hele staben af medarbejdere, der har knoklet med at få alt klar til åbningen af ’Grønne Hjem’ i Ballerup. Foto: Privatfoto
Forretningsnyt En helt ny Planteskole slog lørdag dørene op på Baltorpvej 214. Gennem de sidste to måneder er der sket store forandringer med det, der før var ’Plante Oasen’ og nu hedder ’Grønne Hjem'.

De nye indehavere Karin og Boye Pedersen har brugt mange timer på at få indrettet planteskolen på en ny og moderne måde. Lige fra man kører ind på parkeringspladsen ser man forskellen, de store træer er væk, der er lyst og overskueligt, p-pladsen er blevet flisebelagt og der er kommet ny belysning.

Det er en markant forandring, som også omfatter alle planteborde og bede på hele arealet, hvor der er lagt automatisk vandingssystem under jorden til stort set alt udeareal på planteskolen. Det betyder at man kan styre vandingen fra en computer i stedet for at vande manuelt.

Karin og Boye, der også har Grønne Hjem i Valby og Gentofte, glæder sig til at komme i gang med hverdagen og få budt kunderne velkommen i Ballerup.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *