Skovlundes udfordringer
Debat Forleden dumpede en reklame ind af døren, den omtalte de mange gode tilbud der var i Skovlunde centret og hvor hyggeligt et sted det var at handle.

Det center jeg kender, efter mange år i Skovlunde, er et center der har udviklet sig til at være uden visioner og med ganske få tilbud.

Forståeligt med det ejerforhold der er i dag, og som i den grad sætter udviklingen i stå med sin passivitet.

Derfor er det rart, at inden længe vil nye ejere sætte dagsordenen for en udvikling, som kan være med til at indfri forventningerne til det projekt som allerede foreligger.

Men det bliver ikke uden udfordringer, vil nye butikker kunne stille noget op imod Rødovre centret, BIG i Herlev samt Ballerup centeret.

En udfordring vil det også blive på bolig delen, kan der bygges nye gode boliger til en rimelig pris med de ramme aftaler der er på opførselen af almene boliger. Et er dog sikkert: udfordringerne skal løses, ikke mindst fordi tingenes tilstand er dømt ikke-godkendt.



1 kommentar om “Skovlundes udfordringer”

  1. Ulla Sommer siger:

    Tænker, at hvis man skal have nogle visioner for et bedre center, så må man vel klargøre, hvilke udfordringer der foreligger.
    Hvordan får vi folk til at komme og handle i et nyt Skovlunde Center – måske skal stationen være mere indbydende?? Måske skal det nye Stationstorv – eller hedder det Skovlunde Torv åbnes mere op? Gøres mere spændende? Evt. med en “tilbageflytning” af det gamle billet- og ventehus med en lille café?? En bedre placering af “Den Elegante”?? Fældning af lærketræerne – de var pæne i starten. Det er de ikke mere. Parkering i kældre. Ophør med at placere dagligvarebutikker i en ring omkring bymidten?? En ordentlig vedligeholdelse af omgivelserne hele vejen ned omkring centeret. Flere planter evt. i krukker. Osv. ……. Kom med nogle forslag! Det nytter jo ikke noget at vedblive med at beklage, at tingene er som de er. Der er brug for nogle visioner!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *