Folkemødet til Ballerup
Debat Rigtig god ide at have et folkemøde hvor politikere, lands- såvel som kommunalpolitikere, og andre beslutningstagere kan mødes med folket for at vise hvor folkelige man er, få nogle gode meningsudvekslinger og i det hele taget drage fordel af hinanden.

Men hvorfor Bornholm, der er begrænset med ressourcer på hvor mange overnattende der kan være, samt er det møgbesværligt at komme til den skønne ø, og med så mange mennesker må der også skulle tillægges en hel del Co2-udslip.

Lad os få folkemødet til Værløse/Ballerup gamle flyveplads med Novo Nordisk som hovedsponsor, så er jeg sikker på at med det københavnske opland, den gode infrastruktur og de mange overnatningsmuligheder vil sikre et besøgstal der vil gøre bornholmerne grønne af misundelse – og så vil man med rette kunne kalde det et folkemøde.



4 kommentarer om “Folkemødet til Ballerup”

  1. Grethe larsen siger:

    Ja Michael jeg syntes ikke jeg så dig til folkemødet. Det er ikke mere besværligt at komme til Bornholm som det er at komme til Jylland. Folkemødet bliver på Bornholm og os bornholmere som bor i Ballerup glæder os til næste år sammen med øvrige Danmark.

    1. Michael Krautwald siger:

      Hej Grethe
      Nej jeg var der ikke i år, det er ellers hyggeligt nok det er jo de samme man møder hvert år, Bornholm skal naturligvis have deres folkemøde, har hørt Hesselø også vil have et.
      Men for mig er et folkemøde et sted hvor der kommer almindelige mennesker og ikke kun beslutningstagere som politikkerer embedsfolk og fagforeningsfolk.

  2. Michael siger:

    For at Folkemødet virkelig er for folket skulle det være en samling som flyttede sig år for år og kom rundt i hele landet. Lige fra Bornholm til Esbjerg og Marielyst.

    Alle kommuner skal have mulighed for at byde ind på Folkemødet uanset hvor de ligger.

  3. Lars Hjelmqvist siger:

    Folkemødet er “opfundet” på Bornholm. Der er masser af almindelige mennesker, som lægger vejen forbi. Det er da noget fjollet noget, at det skal flytte rundt. Hvis alle gode ideer skal flyttes rundt, så lad os starte med Tivoli, Zoologisk Have og Baller Super Arena. For det kan da ikke være rigtigt, at det primært er folk i hovedstadsområdet, der kan se cykelløb? Michael, din idé er fjollet og må være udtryk for mangel på emner at synes noget om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *