Derfor blødgør HOFOR vandet
Debat Ballerup Bladet bragte i sidste uge en artikel om blødgøring af vand. Det kan ud fra artiklen være svært at forstå, hvorfor HOFOR, som leverer vand til cirka en million mennesker her i hovedstadsområdet, ønsker at gøre vandet blødere. Det vil vi gerne forklare.

Vandet her på Sjælland indeholder meget kalk, og det er til stor gene for forbrugerne, samtidig med at det belaster miljøet. Vi har gennemført flere undersøgelser, der klart viser, at forbrugerne meget gerne vil slippe for problemerne med den megen kalk. Disse undersøgelser er sammen med de økonomiske og miljømæssige fordele baggrunden for, at vi planlægger at blødgøre vandet.

Hårdhedsgraden på det vand, som vi leverer til Ballerup, er hårdt med en hårdhedsgrad på omkring 20. Vi ønsker at fjerne noget af kalken, så hårdheden kommer ned på 10 – det samme som vandet mange steder i Jylland.

Det blødere vand er godt for vores miljø, fordi vi kommer til at bruge omkring 30 procent mindre vaske- og rengøringsmidler samt mindre energi. Og fordi vaskemaskiner, elkedler og andre apparater holder længere, når de ikke kalker til.

Der kan være virksomheder, som ikke oplever en økonomisk gevinst, men de økonomiske beregninger for vores område viser, at det store flertal af forbrugerne få en besparelse, selvom vandprisen stiger lidt.

Det kan muligvis have en lille betydning for huller i tænderne, at der bliver mindre kalk i vandet. Vandet bliver dog ikke blødere end mange andre steder i Danmark, og vi fjerner ikke fluorid fra vandet, som er med til at forebygge huller i tænderne. I øvrigt har vi haft embedslægen med på råd i dette spørgsmål.

Vi må til gengæld afvise, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme øges ved den blødgøringsmetode, vi har valgt. Vi bruger den såkaldte pellet-metode, hvor vi kun fjerner kalk og ikke magnesium, der beskytter mod hjerte-kar-problemer.

Ligesom ved den traditionelle vandbehandling fjernes kun naturligt forekommende stoffer fra vandet og det har samme høje kvalitet som det hårde vand. Endelig kan vi oplyse, at vandrørene ikke bliver tæret, når vi kun blødgør vandet til 10.

Den teknologi, vi anvender i forbindelse med blødgøringen, er gennemprøvet og anvendes mange steder i udlandet for eksempel i Sverige, Holland og Tyskland.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Derfor blødgør HOFOR vandet”

  1. Martin Edens siger:

    Susanne,

    tak fordi du bidrager med fakta i en debat som ellers bærer præg af ammestuesnak og hysteri.

    /Martin

  2. Poul E. Pedersen siger:

    Tak for Dit vedkommende og letforståelig indlæg, Susanne.

    Blot syntes jeg der mangler en ting:

    Det eller de midler i blødgør vandet med, er der konstateret nogen som helst skadelige bivirkninger ved brugen af det eller dem, både på kort og lang sigt. ???????

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *