Så er det store spor-arbejde skudt i gang
Sporarbejde-4-copy.jpg
Der er blevet udskiftet flere hundrede kilometer kabler langs banen i påsken, som forberedelse til det store sporarbejde til sommer. Foto: Klaus Holsting/Banedanmark.
s-tog I påsken begyndte første etape af det omfattende sporarbejde på S-banen, der kan give en del trafikale udfordringer for pendlerne til sommer.

I flere omgange har vi i Ballerup Bladet skrevet om det store og omfattende sporarbejde, der fra juni til august vil betyde lukning af S-banen mellem Valby og Frederikssund – og altså også på strækningen gennem Ballerup Kommune. Et sporarbejde, der vil betyde indsættelse af busser som erstatning for de manglede S-tog i sommerperioden.

I påsken begyndte Banedanmark de indledende arbejder, der altså skal fortsætte i sommerperioden og afsluttes i efterårsferien.

I løbet af påsken blev der løftet 14.000 låg af de kabelrender, der ligger langs banen og der blev fjernet i omegnen af 8700 kabelrender. Fjernelse sker for at forberede sporene, så de er helt klar til de store maskiner kommer, når der til sommer skal udskiftes undelag, sveller og skinner.

Banedanmark har desuden brugt påsken på at udskifte 2-300 kilometer kabler langs banen der ligger i bundter og sikret 4 kilometer kabler med såkaldte klikrør og gummimåtter, så man sikrer sig, at de ikke bliver beskadiget under selve sporarbejdet.

I de kommende uger kører S-togene efter normal køreplan, men omkring helligdagene; St. Bededag, Kr. Himmelfart og Pinse er der igen lukket for togtrafik og indsat togbusser i stedet – ligesom her i påsken.

1. juni går arbejdet så for alvor i gang og al togtrafik på strækningen nedlægges i tolv uger.

Herunder flere billeder fra påskens sporarbejde. Foto: Klaus Holsting/Banedanmark.



1 kommentar om “Så er det store spor-arbejde skudt i gang”

  1. O.Jensen siger:

    Togtrafikken nedlægges i 12 uger
    12 uger med 150 -180 Diesel osende busser.
    Tænk hvis Politikkerne var visionære og forslog 2 ekstra spor mellem Frederiksund og ballerup.
    Det er selvfølgelig ønske tænkning .
    En stor bred motorvej blev det til istedet for .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *