185.500 kroner til kræftforskningen
Kræftens-Bekæmpelse-copy.jpg
Trods mangel på indsamlere blev resultatet ved lands-indsamlingen ganske flot. Foto: Kræftens Bekæmpelse
resultat Der blev stemt mange dørklokker søndag den 8. april, da Kræftens Bekæmpelse holdt sin årlige landsindsamling.

Også i Ballerup, Skovlunde, Måløv og Smørum fik mange besøg af en indsamler – men desværre ikke helt så mange som ønsket, der var nemlig mange ruter som ikke blev besat, da der manglede indsamlere.

I år er Smørum kommet med i det samlet resultat, da Ballerups kampagneleder Peter Theis som nødløsning tog Smørum med sit dækningsområde. Og det samlede resultat for hele Ballerup Kommune samt Smørum blev cirka 185.500 kroner, hvoraf de 160.488 kroner kom direkte i bøsserne på indsamlingsdagen og det øvrige kom via mobilepay til det lokale nummer.

»Det er et resultat, vi kan være meget stolte af, da der ’’kun’’ var 99 indsamlere til 223 ruter, så en stor del af byen blev ikke dækket. Så der er ingen tvivl om, at jeg er meget imponeret over, hvad de har præsteret,« siger den lokale kampagneleder Peter Theis.

Det samlede landsresultatet endte på 32,4 millioner kroner.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *