Håndboldpiger blev sjællandsmestre
Håndboldguld.jpg
Glade håndboldpiger med medaljer og store smil efter finalesejren. Foto: privatfoto
Håndbold Ballerup Håndbolds U16 piger vandt forrige weekend guld ved sjællandsmesterskaberne i 2. division, hvor de i finalen besejrede LSH/HØJ.

U16-pigerne havde via en førsteplads i deres pulje kvalificeret sig til slutspillet, der foregik i Herlev-hallen.
I semifinalen mødte de sejrsvante piger et stærkt spillende Hvidovre-hold, der i store dele af kampen var klart foran.

Til sidst var det dog Ballerup-holdet, som trak sig sejrrigt ud af kampen, der endte 21-18.

Derefter var Ballerup-holdet finaleklar, hvor de skulle møde LSH/HØJ, der havde storsejret over Tåstrup i deres semifinale. Så det var to formstærke hold, der tørnede sammen. De to hold fulgtes ad i store dele af kampen, og i lange perioder så det ud, som om det skulle være LSH/HØJ, som kunne trække sig bedst ud af kampen. Til sidst kunne LSH/HØJ-pigerne dog ikke følge med længere og kampen endte 22-14. Dermed kunne Ballerups U16-piger endnu engang hæve sejrspokalen i vejret efter en fantastisk sæson.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *