Lærerforeningen: Det handler om meget mere end strukturen
Morten-Refskov2.jpg
Formand for Ballerup Lærerforening, Morten Refskov anerkender, at der er gode ting ved strukturen. Men han er også skeptisk over for dele af den nye struktur. Foto: Arkivfoto
skolestruktur Ballerup Lærerforening er mildere stemt over for den nye skolestruktur. Men også her mener man, at politikerne oversælger det positive budskab.

Det er lidt mildere vinde, Ballerup Lærerforening lader blæse over den nye skolestruktur i kølvandet på evalueringsrapporten. Her lyder der også en kritik af den meget positive tone, som kommunens topfolk præsenterer evalueringen med, hvor man også mener, at der er en del konkret kritik, der bliver nedtonet. Men samtidig understreger formand for Ballerup Lærerforening, Morten Refskov, at lærerne har haft længere tid til at vænne sig til skolestrukturens omvæltninger.

»Der er ingen tvivl om, at politikerne og administrationen i Ballerup Kommune gerne vil sælge deres politiske ide og deres projekt. Det betyder, at de fremhæver de positive elementer og nedtoner de dårlige. Det er jo ikke så mærkeligt, men sat på spidsen kan man sige, at hvis noget fungerer og udvikler sig, er det strukturens skyld, men hvis noget er skidt, handler det om, at strukturen ikke har fået tid til at virke. Det bliver lidt for tendentiøst. Vi ved fra vores medlemmer, at der fortsat er en del kritik, og at det mere er ledelsens end lærernes projekt. Vi må nok stilfærdigt sige, at lærerne i det store og hele ikke har set lyset i den nye ledelsesstruktur,« siger Morten Refskov, som især har problemer med at man har samlet to skoler til én distriktsskole på to matrikler.

Mange faktorer

Det er også svært for lærerforeningen at gå ind på den præmis, at alt det gode og fremskridtet i skolernes karakterer skyldes den nye struktur.

»Det er en brydningstid, og der er så mange faktorer, der spiller ind, når vi skal evaluere skolen. Der er folkeskolereformen, inklusionen, digitaliseringen og en masse andre opgaver, som væltet ind over skolen. Så det er nok i overkanten at give strukturen så stor en del af æren for de mange fremskridt, der trods alt er sket,« siger Morten Refskov. Han suppleres af Kasper Mortensen, næstformand i Ballerup Lærerforening.

»Vi har set en stigning i karaktergennemsnittet i Ballerup de senere år. Det er jo flot, men hvor kommer det fra? Det handler ikke så meget om struktur, som det handler om det gode arbejde, der bliver gjort ude i klasseværelserne. Det er først og fremmest lærernes fortjeneste, og vi kan jo ikke konkludere noget præcist om de karakterer. Hvad hvis gennemsnittet falder næste år. Hvis skyld er det så?« spørger Kasper Mortensen retorisk.

Gode arbejdsforhold

Under alle omstændigheder konkluderer lærerformand Morten Refskov, at mange ting er blevet bedre, og at man også skal anerkende, at politikerne og Ballerup Kommune faktisk har været lydhøre og forsøger at imødekomme kritikken, omend man nok har oversolgt evalueringsrapporten.

»Først som sidst handler det om stabilitet og rimelige ressourcer i hverdagen. Nu er de politiske rammer vedtaget, og så må vi få det bedste ud af det. Noget er blevet bedre, og andet skal blive bedre. Så vi arbejder hver dag på at skabe forbedringer. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg endnu har til gode at møde en lærer, som har søgt til Ballerup på grund af skolestrukturen. Derimod betyder det meget, at der er gode aftaler og arbejdsvilkår. For det er de gode arbejdsvilkår, som giver kommunen mulighed for at rekruttere de bedste lærere og ledere. Og den bedste skole laver man med de bedste lærere og ledere,« siger Morten Refskov, med en klar fagpolitisk udmelding om den evalueringsrapport, hvor man begynder at ane, at strukturen ses anderledes af politikere og embedsmænd end af fagpersonalet.

Stabilitet er vigtig

Morten Refskov anerkender, at der er sket forbedringer på en del områder, når det kommer til ledelsen. I mange tilfælde oplever lærerne, at ledelsen er kommet tættere på, men mest af alt handler skoleudvikling om organisatorisk stabilitet.

»Skolestrukturen har aldrig været vores ønske, men vi gør, hvad vi kan for at få det til at fungere bedst muligt. Det er stadig et problem, at man har to matrikler og at forældre i stigende grad vælger folkeskolen fra, hvis deres børn ikke kommer på den rigtige skole. Vi har brug for forudsigelighed, stabilitet og høj kvalitet i opgaveløsningen hele vejen rundt, og derfor tror jeg også, at der politisk vil komme nogle ændringer af styrelsesvedtægten, der imødekommer kritikken. For uden en folkeskole, der favner borgerne og leverer gode resultater pædagogisk og fagligt, kommer vi ikke langt« siger Refskov.

I sin præsentation af rapporten pointerer udvalgsformand Peter Als (A), at man er nærmere et helhedssyn på folkeskolen. Det udsagn er Kasper Mortensen ikke helt enig i.

»Før strukturen var skolerne adskilt med navn og matrikel. Men med strukturen er der ligesom kommet flere skoler i skolen qua det ekstra ledelseslag med fuld ledelseskompetence. Så jeg synes, det er svært at se, det der helhedssyn på skolen,« understreger han.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *